Guidet tur i Tivoli Friheden
Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C, Danmark
Tag med spændende guidede ture i Tivoli Friheden
Beskrivelse af ruterne
I hjertet af Aarhus finder du Tivoli Friheden smukt placeret i historiske omgivelser præget af skov og tæt på havet. Tivoli Friheden – etableret i 1904 - er byens gamle, velkendte og populære forlystelsespark, der siden privatiseringen i år 2000 har været i god udvikling og er Aarhus’ mest besøgte attraktion med et samlet besøgstal på 639.000 (2019). Parken udvikler sig over tid med fokus på at være byens førende event- og oplevelsespark. Parkens mission er at skabe en unik ramme for socialt samvær og gode oplevelser, og visionen er at skabe gode oplevelser, du ikke vil gå glip af, og traditioner, du vender tilbage til.
Blomsterfestival
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Nem | 0,66 km | 4,1 m | 1t 30 min |
Walk through the flowers
Velkommen i Friheden. Velkommen til årets blomsterfestival. Og velkommen til en lydvandring i blomsternes og Frihedens univers. Vi glæder os til at gøre både dig og dem, du kender klogere – for vi er sikre på, at du får mindst en historie undervejs, som du har lyst til at fortælle videre. Vi kan jo begynde med, at det i år faktisk er 7. gang, der er blomsterfestival her i Friheden. Og med at 7 er et af de mest magiske tal, der findes, uanset om du dykker ned i mytologier, religioner eller bare Snehvide og de syv små dværge. Der er 7 dage i ugen. Gud hvilede på den 7. dag. Regnbuen har syv farver – i hvert fald når vi tegner den på et stykke papir. Og så ville det jo være passende, at vi begyndte med at gå gennem 7 magiske, fortryllende blomsterbuer. Men der er faktisk 9 ... Så kan vi jo sige ”7, 9 men ikke 13” og kigge nærmere på de blomster, vi går gennem. Hvis du synes, at du har set dem før, er det nok ikke helt forkert, for det er petuniaen Surfinia Purple. Siden Surfinia-familien af petuniaer blev udviklet for godt 30 år siden – som de første petuniaer, der kunne hænge – har de indtaget verden. På den gode måde. Alene i Europa er der solgt mere end 1,5 milliarder Surfiniaer, og de hænger på alt fra broer i Holland over gavle i England til lygtepæle i Disneyland. Hvis alle disse blomster blev plantet ved siden af hinanden, ville de dække et areal svarende til næsten 4 gange Danmarks størrelse. Det er ret imponerende. Men vi er jo kun lige begyndt. Lad os fortsætte til endnu en omsluttende og omfavnende blomsteroplevelse.
Domen
Fornemmelsen, når man går rundt om Domen og lader blomsterne følge én hele vejen, er noget helt for sig selv. Bevæg dig langs den store cirkel, og læg mærke til, hvordan farver, former og lag skifter, alt efter hvor du står. Prøv et øjeblik at sænke tempoet, lad blikket vandre gennem blomsterne – og mærk, hvordan installationen omslutter rummet omkring dig. Med udgangspunkt i IKEA’s vision om ”At skabe en bedre hverdag for de mange mennesker”, skulle de forsøge at tænke radikalt nyt, og et af resultaterne er ”The Grow Room”, der kombinerer plantedyrkning, selvforsyning og et mentalt fristed på ganske få kvadratmeter. Heldigvis holdt Space10 og IKEA ikke ideerne for sig selv. Mange af dem blev delt som open source-projekter med tegninger og vejledninger, så alle kunne downloade dem og bygge sine egne grow rooms. Vi har bygget Domen sammen med Culture Works, der gennem mange år har sat sit tydelige aftryk på Aarhus, og så kan vi altså ikke lade være med at tænke på vores egne kupler ved den runde kiosk, når vi ser dem. Vi kan heller ikke lade være med at tænke på kugler af is. Men det skyldes nok lige så meget det næste stop.
De blomstrende Isvafler
Det er som nævnt 7. gang, vi holder blomsterfestival. I de 7 år har vi eksperimenteret, prøvet nye ting og hevet forskellige samarbejdspartnere ind, men faktisk har vi holdt fast i vores logo-illustration – den velkendte isva`el – gennem alle årene. Her har blomsterdesigner Anette von Einem fortolket isvaflen på ny og ladet fantasi og blomster smelte sammen. De blomstrende isvafler er prydet med et væld af silkeblomster, glitterblade og grønne ranker, der får installationen til at svæve et sted mellem sommerdrøm, eventyr og blomstrende overflod. Når lyset rammer bladene, og blomsterne danser let i vinden, opstår et magisk øjeblik under trækronen – som om naturen selv har drysset lidt ekstra fantasi ud over Tivoli Friheden. Så und dig selv roen til at blive stående lidt og se forandringerne. Om lidt venter der mere is. Men fra Anette von Einem, der har været en af vores faste samarbejdspartnere her på blomsterfestivalen, går vi først videre til en ny samarbejdspartner. Og til et stykke gammel historie.
Eventyr i pileflet
Du tænker nok på pileflet som en hyggelig og kreativ hobby. Men pilen og pileflet har faktisk været en del af danmarkshistorien siden den ældre stenalder og har været brugt til alt fra åleruser til hegn, der kunne holde dyrene inde eller ude – afhængigt af synsvinkel. Behovet for sådanne hegn – og for pilen – understreges af Danske Lov fra 1683, hvor det pålægges enhver bonde at plante 10 pile om året. I denne skulptur har Anne Klinker Hansen brugt det gamle håndværk til at skabe et dyr, der ligeledes har været i Danmark gennem flere tusinde år, nemlig egernet. Vidste du, at det oprindelige danske egern faktisk er kulsort, men siden er blevet fortrængt af det røde egern de fleste steder? Og at det sorte og det røde egern faktisk er præcis samme art, Sciuris Vulgaris? Værket viser, hvordan formen skabes gren for gren, og det illustrerer, hvordan natur, kunst, håndværk og fantasi har gået hånd i hånd årtusinder. Men vi lovede at vende tilbage til isen, og det gør vi ved næste stop.
Ice Cream Girl
Husker du fornemmelsen af sommerens første is? Altså følelsen af, at nu er sommeren her, og selv dine forældre har givet lidt mere slip og har givet dig lov til at få præcis den is, du har drømt om siden sidste sommer? Kunstneren Jamie Linley er en del af Kunstbureauet Kolossal og dermed også en del af gavlmaleriernes genkomst. Hvis du kender Aarhus, kender du garanteret også det store ”Atomkraft Nej Tak”-maleri ved Emil Vetts passage, Hans Krulls ”Mågekysset” i Fiskergade og den store Ceres-reklame med ”Værtens bedste øl” på Skovvejen. Men de seneste år har disse mere end 40 år gamle malerier fået selskab af stadigt flere nye gavlmalerier i forskellige genrer og udtryksformer. Eksempelvis blev 17 gavle i 2023 og 2024 malet som en del af 17 Walls-projektet, der dedikerede ét værk til hvert af FN’s 17 verdensmål – herunder Danmarks formentlig største gavlmaleri i Balticagade. ”Ice Cream Girl”, som du ser her, er vores tak til både blomsterne, de mange, der er med til at gøre Aarhus så levende og fantastisk, og kreativiteten og kantetheden. Der går nok et par år endnu, før AI kan dekorere en væg på denne måde. Vi bliver ved blomster, der ikke dufter, ved næste stop.
Bloom Objects
Er den blomst virkelig kunstig? Gør det den til kunst? Og hvad betyder det egentlig for mig? Bloom Objects arbejder med kunstige blomster med lang levetid. Og med en kreativitet og kvalitet, som gør dem svære at skelne fra rigtige blomster – som nærmest gør dem til små og store kunstværker i sig selv. Det får os til at tænke over, hvor grænsen mellem kunstig og kunst egentlig går? Og mellem at noget er en genstand og noget er kunst? For blomsterne har jo været et yndet motiv for kunstnerne gennem historien. Formentlig på grund af deres skønhed og kompleksitet, men måske også fordi det er en model, der er god til at sidde stille. Blandt de mest kendte blomsterkunstnere finder vi naturligvis Monet, der blandt andet malede sin have, og Van Gogh, der nok er allermest kendt for sine solsikker. Men blomsten er bestemt ikke kun forbeholdt 1800-tallets kunstnere. Den britiske kunstner David Hockney, der døde for nylig, havde blomster i enten en hovedeller birolle i mange af sine værker – og lavede faktisk en hel serie med titlen ”Flowers”, da han ligesom alle os andre var isoleret i forbindelse med Corona. Og den stadigt aktive, 97-årige japanske pop artist Yayoi Kusama – der måske er den største nulevende kvindelige maler – har også blomster i flere af sine værker. I 2023 blev et af Kuzamas værker med den sigende titel ”A flower” faktisk solgt for 8,3 millioner amerikanske dollars. Ved det næste stop bevæger vi os fra kunsten til ”kunsten” at lege.
Planternes legeplads
På planternes legeplads har vi givet planterne lov til bare at lege. De gynger, klatrer og boltrer sig på rebstiger, trapezer og ringe. De får et glimt i øjet, synes vi næsten. Her i Friheden er vi jo på mange måder en legeplads for både børn og voksne. Det har vi været gennem rigtigt mange år. Og det er faktisk noget af det, der er allervigtigst for os i Friheden; at der skal være plads til at lege. Uanset, hvem du er, og hvor du er i livet. Det er vi ikke ene om at synes. I 2024 udnævnte FN den 11. juni til International dag for leg. Og i den forbindelse betegnede Helle Skovbjerg Nielsen, Danmarks første professor i leg, legen som en superkraft over for vores gode kolleger i Experimentarium i København, og sagde at: ”Legen gør os klogere på os selv og på vores forhold til mennesker. Gennem leg og fantasi afprøver vi os selv og vores grænser.” Så når du er færdig med denne vandring, skal du måske besøge en af vores legepladser? Eller klatreparken? Eller Illusionsfabrikken? Eller …? Apropos leg. Så var der noget, der næsten gik som en leg her i 2026. Eller i hvert fald gav os alle lyst til at lege.
KSDH
Der er næppe nogen, der ikke har opdaget, at AGF blev danske mestre i fodbold i år – for første gang siden 1986. Her i Friheden havde vi fornøjelsen af at samle tusinder af mennesker til både storskærmsarrangementer og fejring af spillerne, og samtidig er vi jo nabo til både det gamle og det nye stadion, der er ved at blive opført. Derfor skal AGF naturligvis også hyldes her til blomsterfestivallen. Bogstaverne i AGF er formet med knoldbegonia. De store røde blomster og mørkerøde blade skaber et markant udtryk, der leder tankerne hen på passion, fællesskab og den stolthed, der samler Aarhus omkring byens hold. Begonia er samtidig en stærk og taknemmelig plante, der blomstrer flot gennem sæsonen og klarer sig godt – selv i skyggefulde områder. På den måde er den måske også et symbol på AGF’s mange år i skyggen. Som kontrast til de røde nuancer finder du hvidblomstrende scaevola, hvide gaura, lilla petunia og hvide lavendler, der tilsammen giver bedet dybde, balance og et levende spil – præcis som det spil, vi håber at se på banen i næste sæson. Kom Så De Hviie! Og alle de andre farver i blomsterne. Og apropos farver. Så kan du glæde dig til næste stop
Dahlia i Tivoli Friheden
Dahlia er noget helt særligt. Du kan fortabe dig i de smukke mønstre, forundres over naturens nærmest magiske evner til at skabe skønhed og forstyrres på den gode måde af de små nuancer og variationer, der opstår. I dette fortryllende bed blander Dahlia sig med blandt andet Kanna, olieplante, elefantgræs og blærespiræa. Det skaber et utroligt mix af farver og former, der i vores optik passer perfekt til netop et Tivoli – og for eksempel spiller sammen med de ikoniske, farvede kakler ved indgangen. Ud over at mixe former og farver er det endnu et eksempel på blomsternes mangeartede verden og forgreninger. Og mens Dahlia og Kanna stammer fra Mexico og de sydligste dele af USA, er elefantgræsset særligt hjemmehørende i Syd- og Sydøstasien, blærespireaen i Østasien og Nordamerika, og olieplanten i Afrika. Du kommer altså langt omkring i dette bed. Det gør du også i det næste bed.
De 4 Årstider
Okay. Lad os lige gå lidt plantecrazy sammen. For her har vores gartnere virkelig været rundt i planternes og blomsternes verden for at skabe et bed, der indfanger de fire årstiders skiften. Og lad os dykke ned i de planter, der ikke er blomster, som for eksempel: • Ilex crenata, japansk kristtorn, der bliver mere og mere populær som et alternativ til buksbom • Molinia, blåtop, der er en vidunderlig pibegræs • Pinus parviflora ’Negishi’, penselfyr, med de blå nåle og dekorative kogler • Acer palmatum ’Orange Dream, japansk løn, hvis blade skifter farve fra rød eller lyserød i foråret over det blågrønne med røde årer i sommeren og tilbage til rød i efteråret. • Sciadopitys verticillata ’Compacta’, parasolgran, der har fået sit danske navn på grund af dens nærmest parasolagtige egenskaber, hvis du opstammer den • Robinia pseudoacacia ’Twisty Baby’, troldrobinien, der snor sig på de mest fantastiske måder Og så må vi også lige nævne blomsten Coreopsis verticillata ’Moonbeam – også kaldet kransskønhedsøje – som ikke kun har et skønt navn men i det hele taget er skøn at se på med sine cremegule farver. Ved næste stop får du lidt mindre blomsterhistorie. Men rigtigt meget historie.
Åbrinken
Med blomsterfestivallen bringer vi blomster og planter ind i tivoliet, men hvis vi ser historisk på det, er det jo tivoliet, der er kommet ind i naturen og ikke den anden vej rundt. Friheden var det populære navn på den nordlige del af Marselisborgskovene, hvor århusianerne i slutningen af 1800-tallet tog hen, når de om søndagen skulle ud af byen. Stedet var så populært, at skovfogeden begyndte at servere øl og ka`e og kage for gæsterne, men i 1903 besluttede kommunen sig for at give en ung restauratør, Hans Rising, den opgave. Han fik derfor bygget Restaurant Terrassen, der – ligesom Hans Risings have – er en del af Tivoli Friheden den dag i dag, og gennem årene udviklede området sig med koncerter og grundlovsfester og meget mere. Der kom minigolf og vandcykler og i 1958 blev der etableret et egentligt tivoli, Aarhus Folkepark. Folk blev dog ved med at kalde det for Friheden, og derfor ændrede det snart navn til Tivoli Friheden, der jo er navnet den dag i dag. Når vi fortæller den historie her ved Åbrinken, skyldes det, at vi - da vi i 2021 og 22 byggede en ny scene – havde et stort fokus på at trække naturen endnu mere ind i parken igen. Det er dette å-forløb et af eksemplerne på, og når det ligger her med blomstrende stauder op ad åbrinken, bekræfter det os i, at naturen altid har været og altid skal være en del af Friheden. Vi håber, du ikke er helt træt af historierne om Friheden, for Friheden er også en lille del af næste stop. Det er Lars Lilholt i øvrigt også.
Rosenudstillingen
Hvis du stopper en tilfældig dansker på gaden og beder ham eller hende om at nævne navnet på en blomst, er der en meget stor chance for, at der bliver sagt ”rose”. For roser er en uomgængelig del af mange af vores store og små begivenheder. Du får roser, hvis du bliver student. Du giver roser til din kæreste. Der lander en rose på din kiste, når du skal væk herfra. I bedene langs stien har vi samlet en verden af forskellige rosensorter, der kommer med hver sin historie til både øjnene og næsen – og nu også ørerne. For navnene på roserne understreger, at roser – ligesom mange andre planter – konstant udvikles og forædles til nye sorter – en tendens, der for alvor tog fart i 1800-tallet, hvor udviklingen bragte antallet af haverose-sorter fra cirka 50 ved århundredets begyndelse til omkring 12.000 ved århundredets slutning. I bedene finder du blandt andet en rose med navnet Lars Lilholt, og netop Lars Lilholt er en hyppig tilbagevendende gæst til Fed fredag og Fed lørdag her i Friheden. Samtidig er hans sangtekster i sig selv et billede på de mange forskellige situationer, roserne er en del af, fra kæmpehittet ”Kald det kærlighed” til den historiske ”Hvidsten Kro”, hvor ”de otte af dem sang ”Altid frejdig, når du går” – så faldt de to og to – dem fra Hvidsten Kro”. En anden rose har navnet Herman Salling, og faktisk er vores kulturhus Hermans også opkaldt efter Herman Salling, manden bag det, der i dag er Salling Group. Det er ikke uden grund, at Hermans hedder, hvad det hedder, for Herman Sallings enke, Karin Salling, var i mange år en del af ejerkredsen her i Friheden - og både vi og resten af Aarhus skylder hende en stor tak for den kæmpe indsats hun har gjort for særligt kulturlivet i Aarhus gennem mange år. Det er bestemt både ros og roser værd. Fra det store bed, bevæger vi os nu imod det mindre. Ja faktisk mod det helt små.
Sommerkrukkernes favoritter
Krukker har været en del af dansk havekultur i flere hundrede år, ja faktisk helt siden 1600- tallet, hvis vi kigger på herregårde og slotshaver. Oprindeligt var det primære formål med at plante i krukkerne, at du kunne flytte dem ind i for eksempel et orangeri om vinteren, men i dag handler det i mindst lige så høj grad om, at krukkerne er dekorative, og at du med en relativt lille indsats kan lave noget, der ser helt fantastisk ud – også i den lille have, på terrassen eller på altanen. I år har vi valgt at bruge krukkerne til at præsentere årets nyheder; altså nye blomster og planter her på blomsterfestivallen. I udvælgelsen har vi lagt vægt på at finde planter, der kombinerer smuk blomstring, levende løvfarver og en stærk evne til at trives gennem sæsonen. I Danmark skifter vejret hurtigt, og netop derfor er planterne valgt med omhu. De skal kunne stå imod både sol, vind og regn – og samtidig bevare deres frodige, farverige udtryk. Gå på opdagelse i krukkernes favoritter, og lad dig inspirere til, hvordan sommeren kan blomstre smukt, robust og levende – uanset vejret. Og når du er færdig med at kigge, kan vi så gå videre til næste stop på ruten.
Louise Rosen Schmidt
Dette bed er dedikeret til Louis Rosen Schmidt, der er kunstneren bag 26 forskellige keramiske figurer, som siden 1970 har været at finde her i Tivoli Friheden. Både Louis Rosen Schmidts farfar, far og onkel var chefredaktører på Aarhus Stiftstidende, men der var aldrig tvivl i Louis’ sind om, at det var kunsten og ikke tryksværten, der skulle være hans vej. Først var han i lære som sølvsmed. Så uddannede han sig som kunsthåndværker. Og endelig blev han uddannet billedhugger og helligede sig måde skulpturer og maleri. Værkerne er inspireret af blandt andet etruskisk og surrealistisk kunst, og han fik i en tidlig alder både kunstnerisk og kommerciel succes med sin legende, livsglade og drømmende tilgang til kunsten. Da hans skulpturer kom her til Friheden, lød overskriften: ”Livsglædens keramiker i Tivoli Friheden”. I 1971-72 modtog han Det italienske statslegat og flyttede til Italien, hvor han boede og nød fortsat kunstnerisk succes frem til sin alt for tidlige død som bare 49-årig i 1993. De mange skulpturer kan vi heldigvis stadig nyde, og her har vores gartnere lavet en smuk blomsterudsmykning, der smukt omkranser et af hans værker. Ja, man kunne sige, at den indrammer værket. Blomsterne i bedet er Scaveola, Gaura, Hortensia og Hosta, der er udvalgt som en kærlig hilsen til Louis Rosen Schmidts livfulde og legende udtryk. Ved næste bed fortsætter vi i den kunstneriske genre.
Malernes palette
Når man ser et billede af en malers palette foran sig, er der tit en række forskellige farver, der ligger pænt placeret med hver sin klat. Gul. Rød. Blå. Sort. Hvid … Men i virkeligheden er paletten jo et utal af farver, der opstår, når det hele blandes sammen for at finde lige præcis den nuance af brun, der passer til lige præcis det sted på en træstamme, eller lige præcis den nuance af blå-grå, der passer til hendes øjne. I dette bed har vores gartnere også skabt en kaskade af farver og nuancer. Her er blålilla storkenæb. Her er hvid og rosa stjerneskærm. Her er hvide brudeslør. Her er røde sølvlys, der får cremehvide blomster. Her er blålilla salvie. Her er rosarød høstfloks. Her er orangegule og røde raketblomster. Her er alunrod med røde blade og hvide blomster. Alt sammen er det med til at understrege, at lilla ikke bare er lilla og hvid ikke bare hvid. At blomster og farver har utallige nuancer, og at du aldrig helt kan beskrive eller kopiere det, du ser. Ganske som med god kunst. Har du stadig farverne for øje? Så vent til du ser, hvad det næste bed kan med én enkelt farve.
Det hvidblomstrene paradis
Nu er vi nået til sidste stop på ruten, og vi synes, at de hvide blomster er det helt rigtige sted at slutte – efter at vi har nydt en masse farver. For hvide blomster spiller en helt særlig rolle i blomsterhistorien og -symbolikken. De hvide blomster symboliserer således renhed og jomfruelighed, og farven hvid bliver i Danmark og de fleste andre vestlige lande forbundet med det gode og lyse. Det er også derfor, at bryllupskjoler og for den sags skyld dåbskjoler og konfirmationskjoler som oftest er hvide. Helt anderledes er det dog, hvis du tager til for eksempel Kina eller Japan, hvor farven hvid er forbundet med sorg og død. I Japan er ikke mindst hvide nelliker således et meget stærkt symbol på døden. Her i Friheden forbinder vi naturligvis de hvide blomster i bedet med alt det rene og gode og smukke. Og så med Pjerrot, der jo er en integreret del af Friheden og faktisk har mere end 500 års historie bag sig. Her i Tivoli har Pjerrot jo en særlig evne til at få dig til at smile og grine. Men i den traditionelle italienske komedie er der noget mere tragisk over figuren, der er ulykkeligt forelsket i den smukke Columbine, der desværre oftest er mere forelsket i den romantiske Harlekin. Derfor er Pjerrot og det hvide og harlekin et godt sted at stoppe denne tur – med Pjerrot som symbolet på, hvordan blomsterne er med os i både de smukke og de mindre smukke øjeblikke, og hvordan der er meget mere bag det smukke ydre, end du umiddelbart ser. Tak for turen. Og husk, at der er meget mere at opleve i Friheden.