Skagen Strand-ruterne

Tranevej 108, 9990 Skagen, Danmark

Oplevelser til bens på din ferie på Skagen Strand.

Beskrivelse af ruterne

Tag på opdagelse i Danmarks svar på Sahara i Råbjerg Mile, og oplev spændende natur og historie undervejs, eller følg i H.C. Andersens fodspor langs kysten til Skagen. Du kan også gå en tur i lokalområdet, og lede efter Den røde bænk i Hulsig, hvorfra du får en skøn udsigt over naturlandskabet!

Råbjerg Mile-sporet

PREMIUM
Sværhedsgrad Længde Højde m. Tid
Moderat 10,93 km 19,5 m 2t

Råbjerg Mile, og vejen dertil byder på rig- og spændende natur, men også historie. Den sandede jord i Skagen Odde giver en helt speciel naturoplevelse, og det har i stor grad påvirket levevilkårene i området. Du går i skøn natur hele vejen til Råbjerg Mile langs Bunken Klitplantage, som består af nåleskov, løvskov og lyng. Din tur starter ved Skagen Strand Feriecenter, og der meget at opleve undervejs. Husk at medbringe drikkevarer til turen!

FREMHÆVET
Skagen Strand Feriecenter
En skøn base for naturoplevelser og familieferie
Læs mere
1

Bunken Klitplantage

Bunken Klitplantage, beliggende ca. 12 kilometer sydvest for Skagen, klemt inde mod nord af Råbjerg Mile og mod syd af et sommerhusområde og Golfklubben Hvide Klit. Klitplantagen blev oprettet i det sidste tiår af det 1800-århundrede, blandt andet med det formål at forhindre sandflugt. Arealet af klitplantagen er ca. 70 ha. Plantagen blev beplantet med skovfyr, silkagran og andre hårføre nåletræstyper. Mindre områder er forsøgsvis beplantet med eg. Skov- og Naturstyrelsen er overordnet organ for vedligehold og pleje af plantagen. Der er etableret flere afmærkede stier i området, beregnet til vandreture.

2

Batteri Aalbæk Bugt

3

Lillesø

4

Tudsehav

5

Urmagersletten

6

Råbjerg Mile

7

Råbjerg Mile Parkering

8

Hulsig Hede

I H.C. Andersens fodspor

PREMIUM
Sværhedsgrad Længde Højde m. Tid
Nem 12,19 km 13,5 m 3t 26 min

I sommeren 1859 var digteren H.C. Andersen på rejse i Nordjylland. 16. august overnattede han i Frederikshavn og næste dag gik turen til Skagen. Han blev ledsaget af student Uldall, der var søn i huset, hvor Andersen havde overnattet i Frederikshavn. Hr. Uldall kørte dem til Jerup, hvor posten overtog den videre transport i hestevogn. Dengang var der ingen vej eller jernbane til Skagen, så turen foregik langs stranden til Kattegat. Det var oprindelig aftalt, at Andersen skulle bo hos præsten, men da han havde en uventet rejsekammerat, tog de ud til ”værtshuset” i den østlige ende af byen (i dag Brøndumshotel). Her var man ikke forberedt på det fine besøg, men Andersen fik selskab af byfogeden og værten (Erik Andersen Brøndum), der røg og talte i et væk. Køkkenpigen blev sendt ud for at købe fisk – det må have været på Nordstrand – for Andersen fik først sin mad kl. 2300 (men ”den kogte fisk var delikat”). Værtens kone (Ane Hedvig Møller) var gravid, og om det var det fine besøg eller køkkenets mangel på mad, der fremprovokerede fødslen vides ikke, men den samme nat blev den senere Anna Ancher født. Oplev historiens vingesus og skumsprøjt. Gå en rask travetur til Skagen langs stranden (ca. 12 km) og afslut med en frokost på et af de mange spisesteder – måske en rødspætte på Brøndums Hotel. Det er en tur på ca. 12 km, hvis du tager toget tilbage fra Skagen.

FREMHÆVET
Skagen Strand Feriecenter
En skøn base for naturoplevelser og familieferie
Læs mere
1

Hulsig Hede

Hedesletter, moser og klitter afløser hinanden ved Hulsig Hede, som er en skøn naturoplevelse på vejen til Skagen. Tilbage i 1500-tallet lå der gårde spredt i området, primært på grund af arealer til græsning for forskellige husdyr. Selve jorden var ikke noget særligt til landbrug, da den er dannet af sand i hele Skagen Odde. Med tiden har sandflugten i området taget til, og levevilkårene forværredes. Siden da har Hulsig Hede ligget som ubeboet og øde naturområde.

2

Spirbakke Mile og Sandmilen

3

Damstederne strand

4

Stokmilen

5

Kystmuseet Skagen

6

Brøndums hotel

Den Røde Bænk i Hulsig

PREMIUM
Sværhedsgrad Længde Højde m. Tid
Nem 5,04 km 16,8 m 1t 12 min

Tag på en hyggelig gåtur og oplev en overdådig udsigt over toppen af Danmark fra Den Røde Bænk i Hulsig ved Tornbakke Rimmen. Gå på opdagelse i lokalområdet og tag turen til Den Røde Bænk i Tornbakke Rimmen. Det må være Hulsigs absolut bedste udsigtspost og det er da også grunden til at der er blevet sat en rød bænk i tidernes morgen. Tag en kande kaffe med og oplev en udsigt over hele toppen af Danmark. Er du på Instagram, så tag et billede fra #denrødebænk i #hulsig på din ferie på #skagenstrandferiecenter :)

FREMHÆVET
Skagen Strand Feriecenter
En skøn base for naturoplevelser og familieferie
Læs mere
1

Den Røde Bænk

Den Røde Bænk i Hulsig har en vidunderlig udsigt over hele toppen af Danmark. Tag en kande kaffe med og nyd den strålende udsigt, på den røde bænk der har stået på pladsen siden tidernes morgen.

2

Tornbakke Rimmen

3

Hulsig strand

4

Hundeskov - Bunken Klitplantage

5

Hulsig Kirke