Regionalrute 45: Odense - Kerteminde

Jernbanegade 28, 5000 Odense C, Danmark

Cykelrute fra Odense til Kerteminde - 24 km

Beskrivelse af ruterne

Denne rute er en af de kortere på godt 24 km, turen følger cykelrute nr. 45. Den strækker sig fra Odense midtby til Kerteminde havn.

Odense - Kerteminde

PREMIUM
Sværhedsgrad Længde Højde m. Tid
Nem 23,39 km 17,3 m 1t 35 min

Denne rute er en af de kortere på godt 24 km, turen følger cykelrute nr. 45. Den strækker sig fra Odense midtby til Kerteminde havn. Det står frit for at starte turen hvor som helst. Denne tur starter i Odense (1), ved Kongens Have (2). Når man bevæger sig ud af byen cykler man på Kertemindestien, denne har sin start ved Thomas B. Thriges Gade og Kochsgade, lige ved broen. På strækningen kommer man forbi fodboldbaner, kolonihaver og blokbyggeri, strækningen er uforstyrret af lyskryds og biler. Derefter cykler man en længere strækning langs naturskønne områder og gyldne marker i sommerperioden, hvor turen går mod Kølstrup. Strækningen inden man ankommer til Kølstrup lægger vejen forbi Ulriksholm Slot (3). Hvor man cykler ved vandet i betagende omgivelser gennem byen Kølstrup, hvor man kommer forbi Kølstrup Kirke og præstegård (4). Her kan man tage et hvil på en af bænkene overfor, og nyde udsigten af Kertinge Nor og Ulriksholm Slot. Turen gennem byen Kølstrup rummer en masse charmerende mindre huse opført i bindingsværk. Når man kommer til Ladby, kan man vælge at tage en afstikker hvis man vikinge interesseret, følger man Vikingevej hvor man føres til Vikingemuseet Ladby (5). Ellers fortsætter turen ad Odensevej hvor man igen rammer Kerteminde Fjord, som man følger helt ind til Kerteminde by, en utrolig smuk strækning. Når man ankommer til Kerteminde cykler man over en bro, hvor man finder brostensbelagte gader og en masse hyggelige cafeér. Du er nu nået til turens afslutning, ved Kerteminde havn (6).

1

Odense

En historisk og kulturel by, hvor man også finder naturskønne grønne områder. H.C. Andersen er født i Odense og hans fortællinger er tydeligt afspejlet flere steder i byen, ønsker man at udforske dette kan man tage forbi Hans Jensen Stræde hvor han er født, eller besøge museet H.C. Andersen Hus.

2

Kongens Have

3

Ulriksholm Slot

4

Kølstrup Kirke og Præstegård

5

Vikingemuseet Ladby

6

Kerteminde