Planetstien i Fjerritslev

Vestergade 16, 9690 Fjerritslev, Danmark

Følg planetstien, og lær om planeterne på en skøn vandretur ud til Kollerrup Strand.

Beskrivelse af ruterne

På Kirkepladsen i Fjerritslev finder man en bemærkelsesværdig solskulptur, der fungerer som startpunkt for planetstien, der fører ud til Kollerup Strand. Planetstien er en skalamodel af vores eget solsystem, hvor alle afstande og størrelser er blevet reduceret med en milliard gange i forhold til virkeligheden. Her kan man ved at følge hver enkelte planet lære kort omkring hver planet samt opnå et indblik i størrelsesforholdet og afstanden blandt hver planet i vores solsystem. For eksempel er solen i denne model en skulptur med en diameter på 1,4 meter, hvor vores kære jord er en 100 gange mindre kugle, som ligger 150 meter fra solen. Hvis den nærmeste stjerne i vores solsystem (udover solen), Proxima Centauri, skulle indsættes i denne model, ville den ligge omkring 40.000 km væk - svarende til en god vandretur omkring jorden. Planetstien starter med Solen, og derefter følger man stien for at møde modeller af de andre planeter, formet som små perler. Alle skulpturer på planetstien er udført af Eyvind Jelk.

Planetstien - 6.10 km

PREMIUM
Sværhedsgrad Længde Højde m. Tid
Nem 6,10 km 23,5 m 2t
1

Start på planetstien - Solen

Her starter planetstien, her finder du også p-pladser lige ved kirken. Planetstien starter med den stjerne der ligger tættest på jorden, nemlig vores egen sol. Solen er Solsystemets centrum, og den forsyner alt liv på Jorden med energi. Uden Solen ville planter ikke kunne trives, og dyr og mennesker ville ikke kunne overleve. Solen styrer også årstiderne, havstrømme, vejr og klima her på Jorden, så uden Solen ville vores planet se helt anderledes ud. Vores solsystem består af otte planeter: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Alle otte planeter kredser omkring Solen. Engang blev Pluto også anerkendt som en planet, men i dag klassificeres den som en dværgplanet. Derudover kredser utallige kometer, asteroider og andre himmellegemer også om Solen. Ikke desto mindre udgør Solen mere end 99,85% af Solsystemets samlede masse. For omkring 4,6 milliarder år siden blev Solen dannet sammen med planetsystemet, da en stor gassky i vores galakse kollapsede og dannende en gruppe af stjerner. En af disse stjerner var Solen.

2

Merkur

3

Venus

4

Jorden

5

Mars

6

Jupiter

7

Saturn

8

Uranus

9

Neptun

10

Pluto