Panoramarute 410: Oplev Naturens Kræfter
7770 Vestervig, Danmark
Rundtur: Agger - Bredsted - Hurup
Beskrivelse af ruterne
Fakta om ruten: 41 Km, heraf ca. 35 km asfalt og 6 Km grus (stier, skovveje m.v.). Effektiv cykeltid ved 16 km/t: 2 timer og 34 min. Højeste punkt: 94 m.o.h. Max 6 % stigning. Sværhedsgrad: Middel (en del bakker, men moderat hældning). Trafiksikkerhed: Ruten føres hovedsageligt ad stier og veje med få biler. Dog krydsninger af større veje tre steder. Genveje: Ruten kan forkortes ved at vælge mindre asfalterede veje mellem Bedsted og Vestervig. Denne cykeltur er en udfordring. Du er oppe imod naturens kræfter i form af høje istidsbakker, sandfygning og vestenvind. Men du cykler også i medvind gennem historiske landsbyer og grønt agerland, som fortæller hvordan mennesker, her på kanten af havet, har trodset naturens kræfter og skabt et godt liv i hyggelige byer. Hvor skal vi hen: Cykelruten kan begyndes et hvilket som helst sted på ruten, men er her beskrevet med udgangspunkt ved ”De sorte Huse” i Agger (1). I de kulsorte huse omgivet af hvidt sand fortælles historien om kystsikringen. Her kæmpede mænd, ”Vesterhavsbørster”, først i 1900-tallet for at forhindre havet i at æde sig ind i landet. Med høfder af store sten forsøgte de at mildne bølgernes kraft - en kraft som på få hundrede år havde flyttet kysten flere kilometer ind i landet og begravet landsbyer og kirker under sand og bølgeskum. Ruten fører mod nord på en smal tange med udsigt til såvel Nordsøen som Flade Sø. Fyrtårnet og kirken Turen op til Lodbjerg Fyr (2) foregår i grænselandet mellem klitheden og plantagen, der er plantet for at begrænse sandflugten. Fyret byder på en åben fyrmesterhave, shelters og bålplads. Du kan også gå de 133 trin op i tårnet og opleve en formidabel udsigt. Nord for fyret kan du til fods besøge en stor vandreklit (3), der langsomt men sikkert bevæger sig mod øst og undervejs hvert år opsluger meter for meter af klitheden. Sydligt i plantagen ligger den lille Lodbjerg Kirke (4) Danmarks næstmindste kirke (areal kun 122 m2) og kun 37 sjæle i menigheden. Nyd kirkegården og udsigten og besøg et udkigsbakke med tårn ca. 160 meter nord for kirken. Bakker og dale Ruten fører nu ind i agerlandet, gennem landsbyen Ørum. Du cykler nu på Vestkystruten, nationalrute 1, som er en del af North Sea Cycle Route (6000 km) og Eurovelo-ruterne. Har du mod på en lille ekstra oplevelse kan du besøge landsbyen Svankjær (5) 3 km mod nord. Her er bolsjemuseum, savværk med træudskæringer, skulpturhave og der er salg af grønsager og honning fra Nationalpark Thy. Ruten fører nu til Morup Mølle. Landsbyen med legeplads (6) ligger hyggeligt ved Hvidbjerg å, der snor sig gennem byen. Ruten går videre ad asfaltveje gennem et bakket landskab mod Bedsted. Rønhede Plantage (7) er en børnevenlig plantage med lege- og bålhus, gravhøje og frugttræer. Hurup - Sydthys hovedstad Så går det videre ad smalle bakkede asfaltveje gennem agerlandet ned mod Hurup - Sydthys ”hovedstad”. Ca. 2 km syd for Hurup kan interesserede besøge en gård, Aagaards Tekstiler, med udstilling af strikketøj og salg af garn (8). Saml kræfter til Ashøje (9), Thys højeste punkt, 94 m.o.h. Udsigten er formidabel og alle anstrengelser værd. Ashøj byder på gode faciliteter: Bålhytte, toiletter m.v. Ashøj har historisk været et samlingssted og grundlovsmøder holdes stadig her. Ned fra Ashøj kommer du gennem ”Hennings Plantage” og langs smalle snoede veje gennem landbrugslandskabet med udsigt over fjord og hav i horisonten. Vestervig - kæmpekirken ved den lille landsby Allerede på afstand ser Vestervig kirke (12) for stor ud til sin landsby. Den var oprindeligt et klostersæde og endog i perioder bispesæde for hele Nordjylland. Klostret brændte, men kirken bestod. På kirkegården ved Vestervig ligger Liden Kirsten og Prins Buris begravet. Hun, søster til Kong Valdemar (1131-1182), dansede sig til døde - fordi kongen tvang hende. Årsagen var en ulykkelig kærlighedshistorie med Prins Buris. I dag er det en tradition at brude lægger en buket på Liden Kirstens grav. Kirken er også kendt for store koncerter og sin enestående akustik. Besøg også Klosterparken (11) midt i Vestervig med overdækkede borde og bænke, vandresti og lyden af en rislende bæk. I Vestervig findes også Thinghuset (10)- et kulturhus med kunstudstillinger, koncerter og et nyt lille fængselsmuseum. Fjord og hav i sigte Fra Vestervig fører ruten ad dejlige asfaltveje med flot udsigt over fjord og hav ned forbi ”Æ Beeshus” (13) (udstillingsbygning om landbrug i middelalderen) samt en historisk mølle (15) og kirkegård med hellig kilde (14). Videre cykler du mod Krik Vig, hvor å og fjord mødes. Kulhuset (16) er et medborgerhus som frit kan benyttes. Der er toilet, bad og udendørs køkkenvask. Ruten slutter i Agger, hvor café og badehotel ligger i hovedgaden i den hyggelige historiske fiskerby.
Oplev Naturens Kræfter
Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
---|---|---|---|
Udfordrende | 41,00 km | 54,0 m | - |

De Sorte Huse
Vandbygningsvæsenet stod for kystsikringsarbejdet omkring Agger. De havde forskellige værksteder i De Sorte Huse, og ad jernbaner blev materialerne ført ud til høfderne. I husene er bl.a. indrettet en lille udstilling.