Musen Malte
Stationspladsen 2, 3000 Helsingør, Danmark
Historisk byvandring i Helsingør - velegnet til børn
Ruterne
Beskrivelse af ruterne
Tag med musen Malte rundt i Helsingørs gader og få historier fra gamle dage
Musen Malte
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Nem | 0,79 km | 5,2 m | - |
Banegården
Hej – jeg hedder Malte! Jeg er lige kommet til den store by Helsingør. Før boede jeg ude på landet og var en markmus. Nu glæder jeg mig til at blive en rigtig bymus og opleve en masse nye ting og finde et hyggeligt sted at bo. Se en flot togstation! Den ligner næsten et helt slot med takker på taget og store tunge døre, som åbner og lukker af sig selv. Til voksne og større børn: Kong Erik af Pommern byggede for næsten 600 år siden borgen Krogen, hvor Kronborg senere blev bygget på samme sted. Herfra holdt man øje med, at alle skibe, der sejlede gennem Øresund stoppede op for at betale Sundtold til kongen. Hvis et skib prøvede at slippe væk uden at betale, blev det beskudt af Kronborgs mange kanoner. Pengene fra tolden gik lige i kongens egen lomme. Først fra 1771 gik de i statskassen. Byens indbyggere fik ikke nogen af pengene, men tjente til gengæld masser på for eksempel at lave reb, brygge øl, arbejde som færgemænd og sælge varer til skibene. Man kan også hilse på Hamlet og Ofelia, som står foran stationen og byder velkommen til Helsingør. Shakespeare skrev ‘Hamlet’, som om de engang har boet på Kronborg Slot. Men hov! Dér ovre ligger jo et rigtigt slot. Det må være Kronborg slot, dér hvor der findes kanoner og et fælt fangehul. I gamle dage var der over 250 kanoner. I dag er der kun 13, og de skyder heldigvis kun når dronningen har fødselsdag. Det må jeg besøge en anden gang. Nu gælder det om at finde et godt sted at bo inden det bliver aften.
Sveasøjlen
Åh hvor min mave rumler – jeg må have noget at spise. Hov, det er der jo lige der! Sikken en fin restaurant, og helt uden stole og bestik. Her kan jeg få min livret, pølseskind. Krummerne må jeg hellere holde mig fra. De er duernes. Se duen helt oppe på toppen af den store søjle med hætte på. Jeg må hellere se at komme videre inden duerne tager fejl af mig og en brødkrumme! Til voksne og større børn: Sveasøjlen har stået her siden 1947. Den skal minde os om, at svenskerne var vores venner under 2. Verdenskrig, hvor Helsingør og Helsingborg sendte julehilsner til hinanden ved at tænde bål langs kysterne juleaften. De lange rør er af kobber og lavet på Helsingør Skibsværft, som lå dér, hvor Kulturværftet ligger.
Apoteket
Se den smukke svane over døren dér, nåh ja, faktisk er der to svaner. Én der sidder med siden til og har kongekrone på, og én der stikker sin lange hals ud mod os der går forbi. De har siddet her iover 400 år så folk tydeligt kunne se at her lå et apotek og her købte man medicin. I meget gamle dage hed alle apoteker et dyrenavn: svaneapoteket – hjorteapoteket – løveapoteket – ørneapoteket – museapoteket – nej, det med mus er nok ikke helt sandt. Men dengang var det ikke alle voksne der kunne læse, og man brugte ikke husnumre og så var det jo nemt at kende apoteket på dyret. Til voksne og større børn: Oven over svanen er et mærkeligt ur uden visere og uden mekanik. Men når solen skinner kan man alligevel se hvad klokken er. Smart! For i gamle dage var det kun de meget rige der havde råd til et ur. Soluret har haft sin plads her på væggen i over 200 år.
Brostræde
Mmm, det var dejligt at få noget at spise. Jeg smutter op ad Brostræde. Det ser ud til at her sker noget spændende. Folk står i en laaang kø. Oh ja, det er her man køber de berømte Brostræde Is. Puha ærgerligt jeg spiste så meget pølseskind. Hvor taler folk dog mærkeligt. De siger ”hejsan” og ”jætte bra” til hinanden. Måske kommer de fra et andet land. Nogle bliver også sure over at skulle stå i kø så længe. Lad mig komme videre. Jeg skal ikke risikere at min fine hale kommer i klemme under alle de sko. Til voksne og større børn: Brostræde var i gamle dage byens vigtigste stræde. Det førte nemlig lige ned til skibsbroerne, som det jo hed, før Helsingør fik en rigtig havn. På broerne var der altid meget travlt. Færgemændene, som var en slags vandtaxaer, havde travlt med at losse deres færgebåde med store tønder, som de sejlede ud til skibene, brokaprerne sloges om at lokke kunderne op til netop den butik, hvor de arbejdede, og glade søfolk fejrede, at de var kommet i havn efter lang tid på havet. Man sagde, at en sømand først var fuldbefaren, dvs. en rigtig sømand, når han havde været i slagsmål på Helsingørs skibsbro.
Kikkenborg
Undskyld, men nu mærker jeg en klump af hjemve i halsen. Kender du det, at halsen ligesom bliver alt for lille og man har allermest lyst til at tude og blive trøstet af sin far eller mor? Nå, men det går nok over når jeg har fundet et sted at bo og fået nogle venner her i den store by. Der oppe på taget i det lille tårn, som kaldes en kikkenborg, må der være rart at bo med den fineste udsigt over hele byen og vandet. Jeg suser lige op ad nedløbsrøret for at kikke nærmere. Øv, der bor allerede en gråspurv, og den vil nok ikke synes om, at jeg flytter ind, nu hvor dens æg snart bliver til fugleunger. Til voksne og større børn: En Kikkenborg var sådan en slags udestue bygget oven på taget. Dem var der rigtig mange af i Helsingør i gamle dage. Her kunne købmændene, der solgte deres varer til de mange skibe, holde øje, når nye kunder kom sejlende til byen. Denne her er den sidste Kikkenborg i Helsingør. Der findes også én i Strandgade 93, men den ligner mest en stor altan.
Rådhuset
Se, en flot bygning lige ved siden af – med tårne i hver sit hjørne af taget. Man kunne godt tro at det er en lille borg. Det må være rådhuset, der hvor borgmesteren arbejder. I gamle dage var der også et fangehul og et arresthus her, og omme bagved lå torvet, hvor man straffede tyve og dem som man troede var hekse. Sørøvere og mordere blev hængt ude i nærheden af Kronborg. Til voksne og større børn: Tårnet ser lidt mærkeligt ud, som om, at der er brugt forskellige mursten. Gråspurven har fortalt mig at det er fordi, at man har brugt murstenene fra det gamle rådhus til at bygge det nye, men da man skulle bygge det sidste stykke af tårnet, var der ikke flere mursten tilbage, og så måtte man ud og købe nogle splinternye til det sidste stykke. De to flotte sandstensrosetter over døren har også siddet på det gamle rådhus, som lå lige præcis der, hvor det nye rådhus ligger i dag. Ja så nyt er det jo altså heller ikke – 150 år. Det er sørme mange år for en mus som mig. Sandstensrosetterne er over 400 år gamle, og har kong Frederik den 2. og dronning Sophies våben og forbogstaver.
Færgestræde
Det vrimler da helt vildt med mennesker her i Stengade. Den har jo også altid været Helsingørs hovedgade, og det var også her, man byggede de første stenhuse. Hov, der er endnu et lille stræde. Gl. Færgestræde. Her er lidt mørkt og uhyggeligt – sådan et rigtigt middelalderstræde. Apotekeren, der boede nede i den anden ende, havde engang sin egen lille private zoologiske have her i strædet. Der var halvaber, polarræve, en bjørneunge og en masse papegøjer. Han har nok købt dyrene eller fået dem foræret af en af de mange sømænd som var på besøg i Helsingør. I begge ender af strædet har husene takker ved tagene. Husene er over 500 år gamle! Til voksne og større børn: Det lille skæve hus hørte også engang med til apoteket. Læg mærke til de fine kølbuer – det er dem, der er ridset ind i træværket og ligner bunden af et skib vendt på hovedet. Sådan dekorerede man mange bindingsværkshuse i Helsingør i gamle dage. Når der var et kors ovenover hed det en korsdekoreret kølbue.
Skibsklarerergaarden
Hvad er det mon for en gammel kone, der sidder dèr? Hun ser lidt træt ud. Sikken en masse grønsager, hun har i kurven. Nå jo – hende har jeg da hørt om. Det er jo grønthandlerske madam Svendsen. Hun kommer ude fra landet for at sælger sine grønsager til de store sejlskibe. Der var mange grønthandlersker og madam Svendsen havde sin faste plads her foran skibsklarerergaarden i Strandgade 91. I dag er her museum med en rigtig gammeldags butik, hvor man stadig kan købe ind som for 200 år siden. På første sal kan du besøge skibsklarereren og hans familie og se, hvor fint de boede dengang. Ude i gården er der et lille ølbryggeri, og i gamle dage var her et mylder af kuske, kontorkarle, butikskarle, bryggere, tjenestepiger – og hunde, grise, heste, høns og sikkert også en masse mus og rotter! Til voksne og større børn: Ups – ved du overhovedet, hvad en Skibsklarerergård er? Det er der nemlig ikke mange, hverken mus eller mennesker, der gør! Det var en købmandsbutik, hvor skipperne købte alt, hvad de havde brug for til den lange rejse til måske Rusland eller England – tovværk, sæbe, tøj, beskøjter, tobak, tønder med øl, vin, saltede sild og meget mere. Skibsklarereren, der ejede butikken, tjente også penge på at hjælpe skipperen med at betale tolden til kongen. Her i Strandgade lå der ca. 40 skibsklarerergårde.
Løvespringvandet
Sikken en fin løve, der sidder dèr – bare han ikke er farlig! Nej det kan han ikke være, for så havde han nok ædt den lille frø der sidder lige ved siden af ham. Måske er frøen en prins? Se, hvor stolt løven sidder og holder kongens skjold mens han sprøjter tre fine vandstråler op i luften. Strålerne skal minde os om de tre farvande Store Bælt, Lille Bælt og Øresund. Springvandet er Helsingørs første udendørs kunstværk og var en gave fra Vandkompagniet for 160 år siden. Vandkompagniet var dem som sørgede for rent drikkevand til Helsingør og til de mange skibe, som tankede vand, inden de sejlede videre. Til voksne og større børn: Her på pladsen lå også Øresunds Toldkammer – en stor, flot bygning. Her skulle skibene betale told til kongen. Da Øresundstolden blev afskaffet i 1857, rev man også bygningen ned. Så kunne man nemlig få plads til en større havn. I de tre flotte huse bag ved Løvespringvandet boede nogle af dem der arbejdede på Øresundstoldkammeret. I dag kan man gå på restaurant her. Pladsen hedder nu Wiibroes Plads. Den er opkaldt efter Helsingørs gamle fine Wiibroe Bryggeri.
Vandposten
Jeg synes, jeg bliver helt tørstig af al den rislen. Nej hvor heldigt! Dèr er jo en vandpost. Og den du’r stadigvæk! Det var her, man hentede vand når man skulle lave mad i gamle dage. For dengang havde man ikke sin egen vandhane inde i huset. Når man skulle vaske meget tøj, måtte man helt op i den anden ende af Stengade ved Hestekilden. Den lå der, hvor Bycenteret ligger i dag. Til voksne og større børn: De første vandposter hed egentlig springposter. De var lavet af træ og havde et hul med en prop i. Når man fjernede proppen, sprang vandet ud i en stor stråle. Vandrørene, som førte vandet ude fra søerne og ind til byen til vandposterne, var udhulede træstammer. Vandet var ikke altid lige rent. Godt blandet med jord og snavs. Derfor drak både børn og voksne mest øl.
Sct. Olai Kirke
Av, mine ører. Hvad er det for en larm deroppe! Nå, det er bare Sankt Olai Kirkes store klokker, der slår. Nu må jeg helt tilbage med nakken for at kunne se hele tårnet med spiret og den flotte vindfløj – sådan en slags vejrhane. Puh, jeg bliver helt svimmel. Dér er et dødningehoved – hvor uhyggeligt. Det fortæller, at døren dèr fører ned til de døde, der er begravet i kælderen under kirken. Det var meget fornemt at blive begravet under kirkegulvet i gamle dage.Man siger, at der bor en nisse i tårnet – og det er sandt, for den tallerken risengrød, kordegnen sætter op til den hver jul, bliver spist helt op. Det kan jo være at jeg kan bo hos ham nissen – hmm nej – den går ikke. Der er for højt op for mig. Jeg har forresten en tip-tip-tip-tante ved navn Karen Kirkerotte. Hun boede i Skt. Olai Kirke i et hemmeligt rum i lydhimlen – lige over dèr, hvor præsten står og holder sin tale. Der har hun ligget i sin rede i mere end 400 år og er først blevet opdaget for 7 år siden. Nu er hun og hendes fine rede og en masse gamle salmebogsblade, nodepapirer og interessante breve, som hun havde foret sin rede med, udstillet på Helsingør Bymuseum. Hvad mon der er blevet af alle hendes rotteunger? Til voksne og større børn: Sct. Olai kirke er Helsingørs ældste bygning – noget af den er mere end 800 år gammel. Den er opkaldt efter den norske Kong Olav, som levede for over 1000 år siden. Det er ham, du ser over indgangsdøren. Her har han lige slået en drage ihjel. Han beskytter nemlig mennesker mod det onde. I gamle, gamle dage, når der var ildebrand i et hus, bimlede kirkeklokken. Brandvagten, som holdt øje oppe i kirketårnet, stak en lang kæp med en rød klud på ud i den retning, folk skulle løbe med deres fyldte brandspande. Når det var tåget, bimlede klokkerne på en anden måde. Det var for at advare skibene, så de ikke stødte på grund.
Karmeliterklostret
Kirkestræde, Hestemøllestræde, Buxtehudestræde. Sikke nogle svære navne! De lyder også rigtig gammeldags, fra dengang der fandtes møller, der blev trukket af heste, og dengang en meget berømt organist som hed Buxtehude boede her i Helsingør. Der er en kirke til! Sikke en masse takker på taget! Jeg lister ind og kigger måske kan jeg bo her. Ha! Hvad er det for nogle sjove ansigter højt oppe i loftet. De vrænger ad mig med deres lange tunger. Nogle rigtige vrængemasker. Hvem mon har kunnet nå helt derop og male dem? Her ved siden af i klosteret boede Karmelitermunkene. Munke er mænd som går i lange kutter og beder meget til Gud og hjælper de syge og de fattige. Til voksne og større børn: I klosteret ved siden af boede der for næsten 600 år siden Karmelitermunke. Munke er mænd som går i lange kutter og beder meget til gud og hjælper de syge og de fattige. Karmelitermunkenes dragter var hvide, og derfor blev de også kaldt hvidebrødrene. De var tiggermunke. Det vil sige at de skulle tigge for at få mad og penge til at hjælpe de fattige og syge.
Bymuseet
Men hov – hvad er det? Et flot, stort skilt, og der står oveni købet noget med ”BYMUS” på det – og det er jo lige det jeg gerne vil være – en bymus. De sidste bogstaver ved jeg ikke, hvad betyder, men måske er det et godt sted at bo. Det ser ud som om der bor nogen derinde allerede. Jeg hørte nogen der kom ud derinde fra, tale om Birgitte Gøye, Herluf Trolle, en fattige pige og hendes mor, et skelet og en lille rottehund, nogen der alle sammen boede derinde. Jeg prøver at gå ind. Næste gang du besøger Helsingør Bymuseum, så husk at kigge efter Museumsmusen Malte. Jeg er her et eller andet sted.