Klosterruten Mariager

Egepladsen, 9550 Mariager, Danmark

Klosterruten

PREMIUM
Sværhedsgrad Længde Højde m. Tid
Nem 0,86 km 13,2 m -

Klosterruten har sit udspring på Egepladsen i Mariager. Herfra går turen videre mod Mariager Kirke, hvor historien om klostertiden og Den Hellige Birgitta bliver fortalt. Hver punkt er ganske særlig og har sin helt egen fortælling.

1

Egepladsen

Pladsen hed oprindelig Skt. Peders Kirkes plads, opkaldt efter byens ældste kirke, en middelalderkirke fra 1200-tallet. Kirkens oprindelige placering er nu markeret med pigsten og brosten som kan ses på parkeringspladsen et stykke væk fra egetræet og dets anker. Kilden fra Maren Finds Dal er også opkaldt efter Skt. Peder, og har sit udspring i springvandet med løvehovedet andetsteds i byen. Under nyere tids arkæologiske udgravninger på Egepladsen fandt man fundamentet af kirken under asfalten og en vandmølle lige syd for kirken. Ved udgravningen stødte man på et lille barnelig, tæt op ad tårnet, måske et vidnesbyrd om en ulykkelig historie? Kirken blev imidlertid revet ned - måske beskadiget af hyppige dæmningsbrud på Mølledammen, som modtog vand fra de bagvedliggende søer og vandløb højere oppe. Kirketårnet blev bevaret som byens stormklokke nogle hundrede år frem. Den skulle advare borgerne i tilfælde af brand, oversvømmelse, krig, andre alvorlige hændelser og større begivenheder. Efter reformationen blev Skt. Peders Kirke erstattet af Klosterkirken som almindelig sognekirke, hvilket viste sig at være en større opgave for den lille by end den kunne magte. Dette førte til, at klosterkirken forfaldt, blev delvist nedrevet og ombygget gennem de følgende århundreder. Men dette kan I læse mere om i de næste fortællinger, der handler om den gamle klosterkirke og tiden dengang. Vil du læse mere om Skt. Peders Kirke, kan du kigge på oversigtsplanchen ved egetræet. Bevæg dig nu videre mod Klosterkirken, hvor du via Kirkebakken træder ind på kirkegården og drejer til højre og følger stien hen til fortælling nummer 2 - nemlig parkeringspladsen, hvorfra du kan se Klostersøen.

2

Økonomifløj og Klostersø

3

Birgittahuset

4

Munkebolig

5

Klosterhaven

6

Birgittaklostret og Munkene

7

Klostrets Nonner

8

Mariager Kirke: Indgang

9

Nonnerne og Nonnekoret

10

Stygge Krumpen