Byruten i Øster Hornum er én ud af fire Kløverstier i byen. Byrutens pæle er grønne, ruten er på 2,7 km. Der er fem informationstavler på denne Kløversti, som er en kulturhistorisk guide gennem byens historie. Materialet om byens historie er omfattende. Derfor skal de fem informationstavler ses som en appetitvækker til at få et overblik over byens kulturhistorie. Øster Hornum ligger i Aalborgs opland og karakteriseret som vækstby. Byen har fået nyt lægehus, nyrenoveret skole, ny børnehave, nyetablerede Kløverstier, nye attraktive byggegrunde og et nyetableret Friluftscenter Katbakken. Alt dette kan du, som færdes på Kløverstierne, iagttage ved selvsyn. Der kan søges yderligere oplysninger om byens kulturhistorie på Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum og på byens web, hvor der under ”Nyt om Gammelt” ligger mere end 80 fortællinger om løst og fast angående byens historie.

Guldbækstien er på ca. 5,4 km og starter i Øster Hornum centrum. Guldbækstien følger gamle vejspor og ejendomsskel i et agerbrugsområde, der over tid har forvandlet sig fra små jordlodder til store regulære marker. Området er udpeget som egnet til råstofindvinding, da der findes sand og grus under markerne. Området imellem Øster Hornum og Guldbæk var overvejende hede indtil år 1900. Fra år 1900 og optil år 1940 kom området under plov og er siden dyrket med traditionelle landbrugsafgrøder. Guldbækstien går forbi Øster Hornum Vandværk. De el-ledninger som Guldbækstien krydser er 400KV –150 KV- ledninger. Disse ledninger går hele vejen fra Nordjyllandsværket og ned over den dansk-tyske grænse. I centrum for Guldbækstien ligger Tinghøj. Ved denne oldtidshøj holdtes herredsting (rettergang) frem til 1688. I området omkring Tinghøj er fundet grave fra jernalder samt spor af bebyggelser fra samme tid

Menneskene har altid slået sig ned i fællesskab der hvor betingelserne var til stede for at sikre livets ophold.Vand og jord, også gerne lidt læ for blæst har bestemt beliggenheden for de fleste bosættelser, da vores mange småbyer opstod. Øster Hornum havde det hele, da der her for ca. 1500 år siden opstod et lille bysamfund. Men egentlig har der altid boet folk her. Bronzealderfolket begravede de mest betydningsfulde folk oppe ved Nihøjene, der med en højde på 103 m har Himmerlands fornemste udsigt. Det kan anbefales at medbringe kikkert på ruten. F.eks kan man i godt vejr på Nihøjene se helt til Blokhus. Nihøjestien forløber i meget varieret og okkuperet terræn. Stien går fra Kløverstiportalen over Katbakken, Mod vest efter Katbakken går man langs det gamle præstedige, der adskilte præstegårdsjorden fra Abildgård jord. En markeret afstikker fra præstediget er Stodshøj, hvorfra der er næsten 360 graders stor udsigt. Stodshøjer højeste punkt i det kuperede terræn, der hedder Kællingbro. Herfra ses hvor Flemming B. Muus og tre andre SOE-agenter blev ”nedkastet” 11. marts 1943. Langs Harrildgårdsvejen kan man få øje på jernalderlandskabet, som bestod af en varieret mosaik af overdrev, moser, enge, småskove, landsbyer og marker. Det kan også anbefales at gå op på højen vest for Harrildgårdsvej. Gravhøjegruppen ”stærhøje” På vej mod Nihøjene går man et stykke over Frendrup Hede, hvor der ses spor af gamle veje. Disse oldtidsagre er fredede. Stien forløber videre ind i skoven, hvor bækken er det gamle sogneskel mellem Vokslev og Øster Hornum. Den sidste strækning inden Nihøjene går man ad en tidligere vej til Nibe, som blev nedlagt omkring år 1900. Ved indgangen til Nihøjene har bronzealdermanden sat byens dåbsattest i form af en skåltegnsten. Der dukker til stadighed spor op af de mange redskaber flintesmeden skabte. På Lokalarkivet i Øster Hornum kan man se en meget fin flintesamling af de ting to lokale amatørarkæologer har fundet rundt om og i byen. På parkeringspladsen ved Nihøjene er der opstillet store informationstavler om Vokslev hede og Nihøjene, Informationstavlerne blev udarbejdet af Landskabskontoret ved det tidligere Nordjyllands Amt.

Bydammen er det første punkt på Natur- & Teknikstien, som smager af Natur og Teknik. Tilbage i tiden under 1. verdenskrig anlagde folk med teknisk snilde et lille vandkræftværk her. Vand fra byens kilder blev her opstemmet med en dæmning, hvilket blev begyndelsen til dammen på østsiden af Nibevej. Fra værket forsynedes byen med strøm til belysning et par timer hver aften. Når der ikke var mere vand, var det slut med strøm og dermed: Go`nat! Værket blev nedlagt i 1924, da byen blev tilsluttet vekselstrømsnettet. Midt i 1930`erne blev dammen omdannet til den nuværende parklignende bydam. Vandet i Bydammen kommer fra de mange kilder, der udspringer i byen og danner udgangspunkt for Hasseris Å, der har været leverandør af vandkraft til mange vandmøller bl.a ved Godthåb Hammerværk. Umiddelbart nord for Bydammen lå indtil midten af 1960’erne byens Fattighus, senere kaldet Kommunehuset.