Udfordrende 2,6 km på grusveje og skovstier. Naturen er verdens største motionsrum. Alle der har prøvet at bevæge sig til fods gennem Mols Bjerges kuperede landskab, har prøvet at få sved på pan­ den og farve i kinderne, når en vindblæst bakketop be­ stiges. Naturen i bjergene opfordrer til aktivitet, opdagelse og mo­tionsudfordringer og giver undervejs også følelsesmættede oplevelser og indtryk. Motionsruten starter på det flade græsareal overfor Molshal­len, men stien bugter sig snart op igennem det slugtforme­ de dalstrøg Hulbæk i udkanten af Knebel Plantage, der var den første plantage, som blev plantet i Mols Bjerge tilbage i 1881. Nåletræsarter som fx rød- og ædelgran klarer sig fint på de grovsandede jorder i Mols Bjerge. Plantagerne er på Naturstyrelsens arealer blevet ryddet gennem de seneste år, som led i et stort naturgenopretningsprojekt, der har til formål at genskabe de lysåbne overdrev i Mols Bjerge. Til overdrev knytter der sig nemlig en meget stor biologisk mangfoldighed også kaldet biodiversitet. Overdrev er en truet naturtype i EU. Ruten går videre til Svends kælder, der igennem mange år er blevet anvendt til udendørs koncerter og rollespil. Netop rollespil som motionsform engagerer også den unge mål­gruppe, der igennem spiluniverset kan være aktive i mange timer i træk i naturen. Motionsruten fortsætter et kort stykke på grusvejen, der går tæt på Poskær Stenhus, hvor man lige kan få pusten, inden den kuperede skovsti fortsætter i Knebel Plantage. Motions­ruten fører nu gennem skoven til Daaleren, hvor der ofte høres glade børnestemmer. Efterårstiden er for børnene i Naturbørnehaven Mols Bjerge nemlig skovtid, da børnehaven i efterårs­ og vinterperioden er placeret i Daaleren. Her er der oplevelsesrig skov at gå tur i, der er gamle træer og masser af steder til huler. Man kan også fare vild her, når man er lille og det gør det hele lidt mere spændende. Fra Daaleren går ruten ad den sandede skovvej til P-­plad­sen på Lyngevej, hvor der kun er et kort stykke vej tilbage til Molshallen og slutpunktet for ruten.

Knebel rundt på 5 km. Knebel by har siden midten af forrige århundrede gennem­ levet en stor forvandling. Før 1950 var der stort set kun be­byggelse på vandsiden af Knebel Bygade. Landsbyen rummede 10 firelængede gårde, hvoraf kun to ikke mere er synlige. Udflytningen af gårdene har således ikke fundet sted i Knebel. Strukturændringer i landbruget har bevirket, at ingen af gårdene er i selvstændig drift i dag. På det seneste er det blevet lovligt at drive andet erhverv fra gårdene. Med beslutningen om at samle 15 små skoler på Mols og Helgenæs blev Molsskolen indviet i 1966, og hermed kom der gang i byggeriet på den anden side af Knebel Bygade. Foruden skolen byggede man letgenkendelige lærerboliger langs med skolen på Skoletoften og Skolesvinget alle med en tom bygge­grund ved siden af, så kvarteret ved rettidig omhu ikke kom til at bestå af ene lærerfamilier. I modsætning til den ensartede byggestil i dette kvarter be­ mærker man den store variation langs Knebel Bygade med den gamle dyrlægebolig (Nr. 34) og den gamle forskole (Nr. 46), som i sin tid husede lærerinden og forfatterparret Inger Christensen og Poul Borum. Fra Knebel Bygade drejer ruten op mod Knebel Kirke, videre hen gennem Blommehaven frem til brandstationen og videre gennem byens første større udstykning fra begyndelsen af 70 ́erne. Inden ruten fører frem til Knebel Vig passeres et æl­dre sommerhusområde, hvor enkelte grundejere har opnået permanent opholdstilladelse efter den såkaldte ”Otiums­ regel”. Længere fremme langs Knebel Vig findes et ældre ophalingssted og en lille plads, hvor lystfiskere har en parkeringsmulighed. Højst oppe på Præstemarken bør man unde sig selv et kik ud over vig og landsby inden ruten følges videre gennem den tidligere præstegård med sognehus frem til Molbostøtten og videre ad Porskærvej (med navn efter dyssen). Til højre ad Hjulgårdsvej mellem et par af de nævnte gårde og ned gen­ nem en ældre, lidt romantisk del af Knebel og videre ud på Knebel Bygade med den naturlige fartbegrænsning gennem byens to skarpe sving. Igen mellem 2 gårde findes vej gennem Lyngparken (ældrecenter) frem til Lyngevej, forbi Feriecenter Mols Bjerge for at ende ved udgangspunktet Molshallen.

Ruten på 9,3 km, der binder Knebel sammen med Skellerup, Vistoft, Viderup og Lynge. Med udgangspunkt fra Molshallen går ruten ad Gammel Kirk­evej – den gamle kirkesti for befolkningen i Lynge og Viderup – til Knebel Kirke, der er fra 1170­erne. Kirken er et besøg værd – bl.a. pga. af Bjørn Nørgaards alterparti fra 2001. Fra Knebel Kirke går ruten via cykelstien mod syd til lands­ byen Skelleup – udflytterlandsby fra 1400-tallet. Herfra følges ruten ad Engdraget gennem Skellerup Ådal (Skellerup Enge) – der i perioder fra før stenalder, har været lagune med havaflejringer. Fra Ådalen stiger terrænet op mod landsbyen Vistoft, hvor Kildevej følges mod øst gennem landsbyen. På vejens ven­stre side ses det hotel Molsgården og den nedlagte landsbyskole. På højre side kan den højtbeliggende Vistoft Kirke anes inden landsbyen sluttes af med Rødegård og den store gamle poppel på hjørnet ved Karlshøjvej. Inden ruten fortsætter mod Viderup ad Bykrogen, får man til højre et kig op ad allèen ved Karlshøjvej. I Viderup – udflytterlandsby fra Vistoft – drejes mod nord ad Mols Bjergevej. Godt én km. efter den sidste ejendom kom­mer der på højre side låge nr. 31. Her følger man afmærk­ningen opad mod Trehøje. Lige efter lågen kan man fra stien skimte småsøerne Albert­ og Metasøerne. Opad går det, til man møder Naturruten. Herefter følges de to ruter ad mod nord med udsigter: til højre mod Trehøje – til venstre mod Mols Bjergevej anes Troldhul – det gamle tingsted, hvor ”en troldkvinde, eller i det mindste en, der var beskyldt derfor, skal være brændt her” ­ fortæller pastor Begtrup i 1767. Stien fortsætter til låge nr. 29, hvor vi igen kommer ud på Mols Bjergevej. Kort efter leder afmærkningen os til venstre ind i nåleskoven. Inden Mols Bjergevej forlades, er der et kig mod højre, hvor Helligkilden kan anes på skrænten på den anden side af dalen. Ruten leder os videre gennem skoven til det røde skilt, der leder os til Tinghulen, der var Mols Herreds tingsted indtil 1687. I bunden af det 25 m. dybe dødishul holdt molboerne ting, hvor jordhandler blev tinglyst og forbrydere straffet. Ikke langt fra Tinghule lå Galgebakke, hvor galgen havde sin plads. Turen fortsætter mod Knebel ad stien gennem Daal­eren. Her er Skovbørnehavens vinterkvarter – et børnehave­ liv, der er populært for områdets børnefamilier. Kort efter er vi i Knebel: Via Gammel Kirkevej er vi snart ved Molshallen og Molsskolen, der er smukt indpasset i det gam­le istidslandskab.

Ruten, der viser Mols og Mols Bjerge fra den bedste side på 13,3 km. Naturruten er høj – af oplevelser og i meter. Mens Molshal len ligger i 5 m, når du ved Trehøje op i 127 m. Og fra Mols’ hovedby Knebel 5.500 år bagud til stendyssen Poskær Stenhus og så går det opad, til dødishullerne Tinghulen og Helligkilde og Tremosehullerne, igennem troldeskov ved Skovbjerg, mikrolandsbyen Toggerbo. Et langt stræk i åbne overdrev går forbi bronzealderhøjene Trehøje og så et langt stræk gennem andelstidens nåleskovsplantninger i Knebel Plantage. Næsten hele turen går i Nationalpark Mols Bjerge, der lig ger på næringsfattige sandjorder, mens de frugtbare ler jorder vest og sydpå (Strands, Vistoft, Knebel og Vrinners) blev holdt udenfor. Fra 1880’erne opgav man mange steder at dyrke kupe rede sandjorder, men fik via statstilskud og Hedeselskabet plantet nåletræer, som stadig præger landskabet. Med statens jordkøb 197172 og fredningen af Mols Bjerge i 1984-94 begyndte rydninger af plantager og opvækst – nu for at genskabe heder og overdrev via naturpleje – især græsning. Derfor ser du store græsningsfolde med savan nepræg og græssende dyr – køer med tyr og kalve, islands heste og får, der læmmer i april. Klaplåger viser, at du gerne må færdes i foldene. Et af særprægene ved Mols Bjerge er gletsjernes dramatiske formning af terræn og højder og huller. Et andet er fravær af bygninger (uden for Agri og Toggerbo). Der har ligget en kelte smågårde, men som et monument over sand og tørke og hårdt liv forsvandt de igen. Enkelte murbrokker og have planter afslører dem for det trænede øje. Er du til blomster og insekter er dette guldturen – og det bliver lettere af, at det næsten overalt er de særlige hede og over drevsarter, der tåler græsning, fx blomster som Blåklokke, Gul Snerre, MarkKrageklo, Kællingetand, Blåhat og Hedelyng. Af træer og buske er det kun de stikkende, der overlever vintergræsningen, og derfor er der meget vilde roser, tjørn, skovabild, slåen, brombær, mirabel og enebær. Der er også sjældnere sager som Djævelsbid, Lav Skorzoner, Mælkeurt og Opret Kobjælde. Det er et eldorado for varme og lyselskende dyr, som mark firben og hugorm, dagsommerfugle, græshopper, småcikader, humle og jordbier og så en rig gødningsfauna pga. de mange helårsgræssende dyr. Lur ved en blåhatblomst eller en nylagt lort og få en på opleveren.