Kløverstier i Løgumkloster

Markedspladsen 2, 6240 Løgumkloster, Danmark

Beskrivelse af ruterne

Løgumkloster Borgerforening Løgumkloster Løbemotion har lagt 4 dejlige vandreruter til rette for Dem. Ruterne følger konceptreglerne nedfældet i Friluftsrådets Kløverstikoncept. Et centralt krav til ruternes udformning er, at de skal have samme centrale udgangspunkt og slutpunkt. I Løgumkloster har alle 4 ruter udgangs- og slutpunkt på Markedspladsen i Løgumkloster. Ruterne er skiltet med pile i fire forskellige farver, som er knyttet til 4 forskellige rutelængder.

Grøn rute

PREMIUM
Sværhedsgrad Længde Højde m. Tid
Nem 2,44 km - -

Gå fra udgangspunktet lige over Markedsplasen og kryds den brostensbelagte Vestergade. Imellem Ve­stergade nr. 17 og 19 finder man en offentlig sti, som fører vestpå. Skiltet »til skoven«. Vestergades huse (Æ veste'raj) er tidligere landbrug eller håndværkerboliger og alle har deres have lig­gende bagved husene ned imod engen, hvor Brede å slynger sig. Nu kan du se den unikke aluminiumsbro, som for­ binder byen med et udstrakt stisystem vest for Brede å i Løgumkloster Plantage eller »Sparekasseskoven«, som den kaldes i folkemunde. Umiddelbart før broen følger man afmærkningen langs Brede Ådal igennem skoven.

1

Parkeringsmulighed

Her finder du mulighed for parkering

2

Gøglerstatue

3

Stien mellem Ve­stergade nr. 17 og 19

4

Skovlegeplads

Blå rute

PREMIUM
Sværhedsgrad Længde Højde m. Tid
Nem 5,49 km - -

Ruten indledes som grøn rute, og følger samme rute ud til udsigtspunktet i skovens sydlige side ud imod Brede Ådal. Herfra udskilles blå rute, således at man fortsætter videre imod vest i skovens sydlige kant. Ruten leder tilbage til Dronningedalen, hvor de to ruter lige mødes, men hvor blå rute så går nordpå op forbi Sportsetterskolen Sine og Klosterhallerne. Vejen tilbage imod Løgumkloster går ad en smuk sti i skovens østlige skovbryn. Denne sti leder tilbage imod gården Aaved og på ruten kan man se Løgumkloster Kirke med eng og mark som forgrund.

1

Parkeringsmulighed og rutestart

Mulighed for parkering. Rutestart

2

Gøglerstatue

3

Sti mellem Vestergade 17 og 19

4

Klosterhallerne

5

Sportsefterskolen Sine

6

Skovlegeplads

7

Løgumkloster Kirke

Rød rute

PREMIUM
Sværhedsgrad Længde Højde m. Tid
Moderat 7,64 km - -

Denne rute indledes med at gå igennem slippen mellem Centralhotellet og Markedsgade nr. 13. I bunden af gården bag Centralhotellet finder man det første kløverstiskilt, som peger mod højre. Gå igennem lågen i plankeværket og gå til højre på den grusbelagte alle, som er en del af den gamle Drivvej. Følg herfra kløversti skiltningen. Ruten ligger syd for byen og i byen kommer man forbi Museet Halmen - Klokkespillet - Refugium og Kirke. Lige syd for byen passeres i en lille lund krigsfang­ gravene fra 1. verdenskrig. Senere på ruten passerer man det gamle rettersted på Galgebakkevej.

1

Startpunkt

Følg stien forbi Centralhotellet og Markedsgade nr. 13. I gården finder du det første kløverskilt

2

Museet Holmen

3

Kong Frederik lXs Klokkespil

4

Løgumkloster kirke og kloster

5

Løgumkloster Refugium

6

Krigsfangegravene

7

Retterstedet

Sort rute

PREMIUM
Sværhedsgrad Længde Højde m. Tid
Moderat 10,16 km - -

Sort rute indledes med at gå over til hjørnet af Markedsgade og Møllegade. Herfra ud ad Møllegade, som munder ud i Omfartsvejen. Herfra er ruten skiltet ned forbi Mølledammen på dens østlige side. Sort rute går langs ådalen imod Løgumgaarde, hvorfra man går ad Amagervej nordpå. På dette stykke kan man se Vongshøj imod vest. Man ledes i Ulstrup igen over engen og åen op igennem Tornskov, til Vongshøj og videre tilbage igennem Trapskoven med et smukt udsigtspunkt, hvorfra man kan se Løgumgaarde og Løgumkloster nedenfor højdedraget. Herfra ledes man over marken videre igennem Præstedalen og tilbage til Løgumkloster igennem Løgumgaarde.