Kløverstier i Kolind
Kapelvej 1, 8560 Kolind, Danmark
Ruterne
Beskrivelse af ruterne
Velkommen på Kløverstierne, som er for dig, der vil ud i det fri og kombinere oplevelser og frisk luft med motion. Vælg den rute, der passer dig i forhold til længde eller seværdigheder. Vælg mellem den grønne rute på 2½ km, den blå på 5, den røde på 7½ eller den sorte på 13,8 km. Her i folderen kan du lade dig inspirere til valg af rute og bruge den som en guide undervejs.
Grøn rute
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Nem | 2,59 km | - | - |
Du står ved Kolind kirke, tæt ved skillelinjen mellem den gamle og den nye by. Gl. Kolind var landsbyen, som gennem århundreder havde ligget lunt her i lavningen ud til Kolind- sund. I de tidligste tider var det en fjord med åbning ved Grenå, men blev senere til Danmarks største sø. Søen blev afvandet i 1872-1875. Jernbanen anlægges i 1876, hvilket medfører byggeri af huse omkring stationen. Husene i Kolind stationsby breder sig med årene op ad bakken og ned mod kirken og Mårup å og binder de to byer sammen. - Gå til højre på Bredgade. Gå op til Torvet. - Gå til højre ad Drasbeksgade. Tidligere hed den Jernbanegade hen til det daværende hotel, hvor der i dag er nye boliger. Herfra hed den Drasbeksgade. - Gå evt. nogle trin op ad trappen lige til højre for ”højhuset” og kig ud over Sundet. Luk øjnene halvt i og forestil dig Sundet fyldt med vand, og at der ude fra Grenå-siden kommer vikingeskibe sejlende her forbi. Et flot syn må det have været. - Vi vælger at gå ud ad den nye omfartsvej, og fortsætter derefter ad grusvejen, som fører ud til det tidligere varmeværk. Fortsæt til du kommer til Engvej og følg den op mod Nødagervej. Området ved Engvej og Lille Engvej blev udstykket i slutningen af 1950’erne. - Drej til højre ad Nødagervej. Nu går du ind i ”den gamle by”. Centrum i den gamle by er præstegården og skolen. - Vi følger omfartsvejen til højre og går hen forbi ”Byhallen” på venstre side. - Vi går hen ad Kapelvej. På venstre side ligger den tidligere brandstation, som blev bygget i 1953. - Gå til venstre hen over kirkens parkeringsplads og ned ad Bredgade. - Lige efter Marius Nielsen og Sønners maskinudstilling svinger vi til højre ad en grøn sti, som fører ind til ”Simonsens eng”. Her kan du holde en pause og nyde naturen omkring søen. - Fortsæt rundt om søen og du ender ved en bro over Mårup å, som her mest ligner en bæk. Over åen og straks til højre langs åen. Lidt fremme ved ”knækket” går der en græsbelagt sti op mellem Vesterågade nr. 19 og nr. 21. Følg den og gå til højre ad Vesterågade. Fortsæt lige frem, og du er i mål!
Kolind kirke
i 750 år har Kolind kirke stået tæt ved skillelinjen mellem den gamle og nye by. I starten af 1900-tallet opstod der et stort ønske om en nye kirke. Til manges store skuffelse kunne dette ikke lade sig gøre, så i stedet begyndte man at nedrive den østlige del af kirken i 1915, så kirken i stedet kunne udvides. Det viste sig så, at det gamle murværk var for svagt, og man måtte derfor stoppe nedbrydningen. I 1918 var der dog alligevel udsigt til at den ny og stor kirke ville blive rejst. Da man byggede den nye kirke, stilede man mod, at kirkebyggeriet skulle ligne en restaurering mere end en helt ny kirke, derfor er en del gammelt genanvendt: Den romanske stil, bjælkeloftet, hvælvingens sten i koret. Man markerede også den gamle kvindedør, ligesom de gamle vinduer er bevaret forskellige steder. Døbefonten har endnu enkelte spor af bemaling, som man brugte det. Desuden er alter, alterskranke, samt prædikestol den gamle fra 1700-tallet.
Bredegade
Tidligere fotoatelier ”Folmerhus”
Den gamle stationsbygning
Præstehuset
Den tidligere skole
Byhallen
Midtdjurs Ungdomsskole
Her befandt det tidligere el-værk og pelsberederi
Tidligere brandstation
Bredegade 34
Blå rute
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Nem | 4,83 km | - | - |
Ruten starter ved Vesterågade nr. 1 og fortsætter langs gaden. - Drej ned ad Svanebovej. - Ved Svanebovej 4 skal du gå op ad trapperne. Midtvejs går der en sti ind til højre. Følg den til du kommer til Søndermarken. Drej til venstre ned til bunden af vejen. - For enden af Søndermarken går vi ned ad skrænten og følger stien langs ådalen til højre, forbi gården, og vi kommer til Højsletvej. Gå til højre op ad Højsletvej, og derefter til venstre lige efter Kolind Tømrer- og Murerforretning. - Efter stendyssen skal i gå over Ebdrupvej og følg den grønne sti op langs villakvarteret. Hvor den slutter, går man til højre, og når fliserne begynder, til venstre. Nu kommer du ud på Bugtrupvej, og du går tværs over vejen og ned ad Ørnevænget. Nu går du til højre og er inde på den gamle kirkesti fra Bugtrup. - Fortsæt ad kirkestien forbi kolonihaverne, som er udstykket i 1918. - Vi går gennem Stadion Allé. -Vi krydser Bredgade og fortsætter ad Drasbeksgade, hvor vi kommer frem til de nybyggede boliger. -Gå til højre ad Drasbeksgade på Kirkestien. Den fortsætter ad den grønne sti mellem skrænten og det gule hus. Du kommer nu ind på kirkegården fra nord. -Gå ud af udgangen mod syd, og turen er slut.
Vesterågade nr. 1
I 1946 flytter smedemester Søren Rasmussen sin forretning fra Bredgade 30 her til Vesterågade nr. 1. Ud over skoning af heste og almindeligt smedearbejde har der også været tankstation og pølsekiosk. Bemærk også dobbelt- og tripel-husene på venstre side, som er bygget af murermester Martin Jep!
Svanebovej nr. 2
101-huset
Mårup å-dal
Romle Stenovn stendysse
Tidligere skovplanteskole og "Polakhuset"
Det gamle sund
Det store græsareal
Stadion Allé
Tidligere Drasbeks Hotel
Kolind Kirke
Rød rute
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Moderat | 7,71 km | - | - |
- Gå op ad Bredgade og fortsæt hen over jernbaneoverskæringen og langs Sivestedvej ud til Sundvejen. - Fortsæt ad Sundvejen og drej til venstre lige efter broen. Du går nu på dæmningen langs Nordkanalen, som er meget smuk på strækningen hen mod Sivested. - Overfor Vedø Hovedgård følger du stien, som vist på kortet. Her går du midt i Kolindsund, forbi Midtkanalen, og hen til Sundvejen, hvor du drejer til højre og derefter til venstre. - Følg vejen til Lægens og videre ind forbi Kolind Østergård til Engvej. Gå frem til Nødagervej og følg denne gennem Gl. Kolind til ”Gyden”, eller ”Smed-gyden”. Vejen førte i gammel tid ud langs kæret til Tagkærgård og videre langs skrænten rundt gennem Mårup å-dal til Mårupvad med de store markeder. Sidste hus på venstre hånd var den gamle smedie. -Drej til højre oppe ved Mårupvej og fortsæt langs vejen. - Når du kommer til Bredegade, drejer du til højre og du ankommer herefter til startpælen igen.
Kolindbro
Den langstrakte stribe af huse, vi kan se ovre til venstre, er bebyggelsen Kolindbro. Her var der i tidligere tider mulighed for at blive færget over Kolindsund. Senere vadested og derefter en bro. Kolindbro har haft en købmandshandel og en lille havn med en bro. Her omladede småskibe varer til og fra Grenå. Som det kan ses, ligger bebyggelsen meget lavt, på en lav landtange, som skyder sig ud fra de stejle skrænter på nordsiden af sundet. Ikke meget, cirka en meter, er området hævet over det omgivende sund, Normalt er det tilstrækkeligt til ikke at blive oversvømmet, når vandet stiger og omdanner engene mod øst og vest til store søer.
Vedø Hovedgård
Midt i Sundet
Sivested Odde
Benzonshøj
Sort rute
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Udfordrende | 13,95 km | - | - |
- Gå op ad Bredgade mod torvet. Her drejer du til venstre ad Bugtrupvej. - I rundkørslen går man tværs over og befinder sig nu i landsbyen Bugtrup. -Fortsæt ad Ebdrupvej til højre. -Du er nu i ”Nederbyen” og fortsætter forbi kirken til Astrupvej. Gå til venstre og kort efter ad Kraghøjvej mod højre. Du er nu i ”Overbyen". -Følg vejen til venstre forbi nr. 24 og du kommer ud til Frellingvej. Gå til venstre og kort efter ad Ydesmindevej til højre. - Efter 800 m går man til venstre ad den gamle landevej. -Turen går videre til venstre, ind mod nr. 40, og fortsætter gennem ådalen mod Kolind. -På Højsletvej drejer du til højre ind mod gården, og du går nedenfor Søndermarken på vej til Svanebovej. Efter at have passeret det nye boligkvarter Søndermarken kommer man ad Svanebovej tilbage til Kolind. - Fortsæt mod Vesterågade og drej til højre. Du vil nu komme til udgangspunktet, og turen er slut.
Kolind Skole
Kolind skole - tidligere kaldt Kolind Centralskole - blev bygget i 1955.