Gå de 4 kløverstier i Hirtshals med vores kort og få beskrivelser undervejs. Den grønne rute er gratis for alle, mens de tre andre kræver premium medlemskab.

Ruterne

Grøn rute 2,3 km lang kløversti fra bymidten og ud omkring vestmolen

2,37 km Nem

PREMIUM

Blå rute 4,9 km dejlig vandretur langs havn og hav

4,87 km Moderat

PREMIUM

Rød rute 7,2 km lang byvandring i Hirtshals by

7,19 km Moderat

PREMIUM

Sort rute 12,1 km lang vandretur fra Hirtshals havn og ud gennem Lilleheden Klitplantage

12,09 km Moderat

Den grønne rute tager dig på en gåtur ved Havnen og Husmoderstranden. Undervejs på turen kommer du forbi Hirtshals Marina og videre til Vestre Havnebassin, hvor lystfiskerbådene lægger til. Derefter går turen til Hirtshals Redningsstation, hvor der i højsæsonen er ”åben redningsstation”. Turen fortsætter mod ”Den lille Jollehavn”, hvor byens fritidsfiskere holder til. Derefter går turen mod Vestmolen og videre mod Dolosblokken, som blev brugt til at forlænge Dækmolen. Til sidst ender turen ved Hirtshals Bedding, hvor skibene repareres eller vedligeholdes.

1

Hirtshals Marina og Trappen

Her ved Hirtshals Marina begynder turen helt tæt på det, der har formet byen gennem generationer: havet, havnen og det åbne udsyn mod horisonten. Marinaen ligger i den gamle Vesthavn, hvor lystbåde, fiskekuttere og havneliv mødes side om side. Den blev etableret i 2005 for at give besøgende sejlere en central plads i havnen, og allerede få år senere måtte den udvides – et lille tegn på, at Hirtshals også fra vandsiden er et sted, mange søger mod. Men det er ikke kun bådene og havneluften, der gør dette sted til en særlig begyndelse. Lige herfra fører Trappen dig videre op mod byen – og den er langt mere end en praktisk genvej. Kunstværket “Trappe & Monument” blev skabt af billedkunstner Dorte Dahlin og billedhugger Mogens Møller i 1997 og er formet som et bølgeslag, der forbinder livet nede ved havnen med byen ovenfor. Når du bevæger dig op ad trappen, skifter perspektivet langsomt. Havnen breder sig ud bag dig, byen kommer tættere på, og du mærker tydeligt, hvordan Hirtshals er bygget op omkring forbindelsen mellem land og hav. Midt på trappen ligger “Molen”, hvor det er oplagt at stoppe op og kigge ud over havn, vand og de store linjer i landskabet. I 2019 blev området omkring Trappen og Den Grønne Plads færdiggjort som en del af projektet “By, Bølge & Strandkant”. Tanken var netop at binde havnen, stranden, havet og byens handelsliv bedre sammen. Derfor føles dette sted også som mere end et startpunkt – det er nærmest en lille åbning ind i Hirtshals’ fortælling. Herfra begynder den grønne Kløversti i Hirtshals – med havluft i ansigtet, udsigt over marinaen og en fornemmelse af, at turen allerede fra første skridt åbner døren til byens fortælling.

2

Vestre Havnebassin / Vesthavnen

Fra marinaen bevæger du dig videre ind i Vesthavnen – en af de ældre og mest karakterfulde dele af Hirtshals Havn. Her skifter stemningen en smule. Hvor marinaen har lystbåde og gæstesejlere, mærker man her tydeligere den arbejdende havn, som Hirtshals er vokset op omkring. Vesthavnen blev anlagt i slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne, da fiskeriet i Hirtshals voksede så kraftigt, at havnen ganske enkelt havde brug for mere plads. Det nye havnebassin blev gravet ud, og leret fra arbejdet blev kørt væk i tipvogne til området under fyret – det sted, der i dag kendes som “Leret”. Med Vesthavnen fik Hirtshals bedre rammer for fiskeriet, blandt andet med værfter, bedding og plads til de mindre fiskekuttere. Det var her, meget af havnens praktiske liv tog form: både skulle repareres, udstyr skulle vedligeholdes, garn skulle ordnes, og fiskeriet skulle holdes i gang. I dag kan man stadig fornemme den side af havnen, når man går forbi de mindre fartøjer, værkstederne og de maritime virksomheder, der holder til i området. Der findes en fortælling om, at der i 1963 var så mange fiskerbåde i Vesthavnsbassinet, at man næsten kunne gå over bassinet på bådenes dæk. Om det skal forstås helt bogstaveligt eller som et billede på travlheden, er svært at vide – men det siger noget om, hvor vigtig Vesthavnen blev for Hirtshals i en tid, hvor fiskeriet voksede hurtigt. Vesthavnen derfor ikke bare et sted, man går forbi. Det er et kig ind i den arbejdende havn og den udvikling, der har gjort Hirtshals til en by, hvor havet ikke bare ligger foran én – det er en del af byens hverdag, historie og identitet.

3

Hirtshals Redningsstation

Fra Vesthavnen går turen videre mod Hirtshals Redningsstation. Her kommer man tæt på en anden side af havnens historie – den del, der handler om fare, mod og om at passe på dem, der færdes på havet. For selv om havet har givet Hirtshals liv, arbejde og muligheder, har det også altid været noget, man måtte have dyb respekt for. Redningsstationens historie går tilbage til dengang Hirtshals stadig blev kaldt Lilleheden. I 1878 forliste to sejljoller ud for kysten. Redningsbåden fra Tornby blev tilkaldt, men hjælpen nåede ikke frem i tide. Fem ud af seks fiskere mistede livet. En af dem var Thomas Pedersen Gaardbo, som var gift med Margrethe Gaardbo – en kvinde, der senere skulle få stor betydning for Hirtshals. Mange i området ønskede i forvejen en redningsstation tættere på, men der skulle endnu en alvorlig hændelse til, før der for alvor skete noget. I 1890 kom mange både i vanskeligheder i hårdt vejr, og bekymringen blandt familierne voksede. På opfordring skrev Margrethe Gaardbo et brev til dronning Louise. Her fortalte hun om frygten, når mændene var på havet, og om de tab, som havet allerede havde kostet. Brevet blev sendt med underskrifter fra 140 kvinder fra egnen – og denne gang blev der lyttet. Den 1. oktober 1890 stod bådhuset klar, og redningsbåden Lilleheden kom til Hirtshals. Det er en stærk fortælling, fordi den ikke kun handler om både, bygninger og beredskab. Den handler også om familier, der levede med havets risiko hver eneste dag – og om en gruppe kvinder, der tog sagen i egen hånd, da hjælpen lå for langt væk. I dag ligger Hirtshals Redningsstation ved Nordvestkajen som en aktiv del af redningsberedskabet. Herfra rykker redningsfolk ud, når mennesker eller fartøjer får brug for hjælp i farvandet ud for Hirtshals. Når du står her på den grønne Kløversti, er det derfor ikke bare en bygning på havnen, du ser. Det er et sted, der bærer på en vigtig del af byens historie. Når turen fortsætter herfra, er det med en lidt dybere fornemmelse af, hvad livet ved havet også har betydet. Bag havnelivet, bådene og de travle kajer findes historien om dem, der kæmpede for, at flere kunne komme sikkert hjem.

4

Den Bette Jollehavn

Fra redningsstationen går turen videre til Den Bette Jollehavn. Det er et af de steder på havnen, hvor man mærker den mere stille og lokale side af Hirtshals. Her er der ikke store færger, høje kraner eller travl industri, men små både, joller og fritidsfiskere, der har deres faste gang ved vandet. Stemningen er lidt mere nede på jorden her. Man kan forestille sig, hvordan der bliver gjort klar til en tur på havet, talt om vind og vejr på kajen eller ordnet lidt grej, inden båden igen skal ud. Den Bette Jollehavn fortæller ikke den store dramatiske havnehistorie, men den viser noget mindst lige så vigtigt: hverdagen på havnen og det fællesskab, der opstår omkring de små både. Navnet passer godt til stedet. “Den Bette” lyder både lokalt og kærligt – som et sted, der måske ikke fylder mest på havnekortet, men som betyder noget for dem, der bruger det. Her kommer man tættere på menneskene bag havnelivet og på den glæde, der stadig er ved at have en båd i vandet. Den Bette Jollehavn et fint lille åndehul mellem redningsstationens stærke historie og turen videre ud mod Vestmolen. Her kan du stoppe op et øjeblik, kigge på bådene og mærke den rolige side af Hirtshals Havn, før havet igen åbner sig længere fremme på ruten.

5

Det sorte tårn

Ved Vesthavnen møder du et af Hirtshals’ nye vartegn – men historien bag Det sorte Tårn går langt længere tilbage. Det nye tårn er opført som en moderne fortolkning af et tidligere sort tårn, der i mange år var en del af havnebilledet i Hirtshals. Under 2. verdenskrig blev der opført sorte tårne på havnen som en del af det tyske luftforsvar. De havde dengang en militær funktion og var en del af det alvorlige kapitel, som krigen satte langs den danske vestkyst. Efter krigen forsvandt de fleste af tårnene igen, men ét af dem blev stående helt frem til begyndelsen af 1970’erne. Med tiden ændrede det betydning. Fra at have været et krigsbyggeri blev det for mange lokale et kendt pejlemærke på havnen – et sted man kunne se på afstand, og som hørte med til fortællingen om Hirtshals. Det gamle tårn stod ved Nordvestkajen og blev brugt af lokale til at spejde ud over havet og holde øje med fiskerbådene, når de kom ind og ud af havnen. På den måde blev tårnet langsomt en del af hverdagslivet i byen. Det var ikke længere kun et spor efter krigen, men også et sted knyttet til havet, fiskeriet og den særlige venten, som hørte med, når mennesker var på havet. Det er netop den fortælling, der er blevet vækket til live igen med det nye Det sorte Tårn. Her er der ikke tale om en nøjagtig kopi, men om en nyfortolkning, der peger tilbage på historien og samtidig giver stedet en ny funktion. Tårnet er otte meter højt og bygget som et udsigtspunkt, hvor man kan se ud over havnen, havet, kysten, byen og Hirtshals Fyr. Det nye tårn blev opført i 2025 som en del af Det sorte Tårn & Aktivitetspladsen på Vesthavnen. Projektet samler både historie, udsigt og ophold på ét sted, og omkring tårnet er der skabt et område med blandt andet opholdstrappe, aktivitetsmuligheder og formidling om pumpestationen, der forsyner Nordsøen Oceanarium, Forskerparken og flere virksomheder på havnen med havvand. På ruten er Det sorte Tårn derfor et stop, hvor fortid og nutid mødes på en meget synlig måde. Her står du midt i den moderne havn, men med et blik tilbage på et gammelt landmærke, som mange i Hirtshals stadig husker. Og når du går op i tårnet, får du næsten samme oplevelse, som man må have haft dengang: udsigten over havnen, byen og det store hav, der altid har været Hirtshals’ nærmeste nabo.

6

Udkigsposterne

Fra Den Bette Jollehavn fortsætter turen ud ad Vestmolevej, hvor havnen langsomt slipper sit faste greb, og havet får mere plads. Her bliver lyden af bølgerne tydeligere, vinden mærkes stærkere, og man fornemmer hurtigt, hvorfor netop denne del af ruten handler om udsyn. Langs Havnepromenaden finder du udkigsposterne, som giver mulighed for at stoppe op og se Hirtshals fra en lidt anden vinkel. På den ene side ligger havnen med sit liv og sin trafik, og på den anden side åbner udsigten sig mod Husmoderstranden og det store vand. Det er et sted, hvor man både kan mærke naturkræfterne tæt på og samtidig få et roligt øjeblik midt i turen. Udkigsposterne blev tænkt som en del af arbejdet med at åbne Vesthavnen mere op og gøre området mere indbydende for både lokale og besøgende. Havnepromenaden skulle binde havnen, byen og Husmoderstranden bedre sammen – og herude giver det god mening. Man går stadig tæt på den arbejdende havn, men får samtidig plads til at kigge ud, trække vejret og følge horisonten. Husmoderstranden nedenfor har sin egen lille historie. Den blev dannet omkring 1960, da Hirtshals Havn blev udvidet mod vest, og navnet kommer af, at byens husmødre ofte tog deres børn med herned. I dag er stranden stadig et nært fristed for byen – og fra udkigsposterne ser man tydeligt, hvordan strand, havn og hav hænger sammen.

7

Dolosblokkene

Når turen vender tilbage fra Vestmolen, dukker en af rutens mere særprægede detaljer op: dolosblokken. Ved første øjekast ligner den måske bare et tungt og lidt mærkeligt stykke beton, men den fortæller faktisk en vigtig historie om kampen mellem Hirtshals Havn og havets kræfter. Dolosblokkene blev brugt, da Dækmolen blev forlænget i begyndelsen af 1970’erne. Dengang var skibene blevet større, og havnen havde brug for bedre beskyttelse og mere ro omkring indsejlingen. Tanken var, at de store betonblokke skulle gribe ind i hinanden og danne en stærk, men samtidig bevægelig konstruktion, der kunne tage noget af kraften fra bølgerne, når Vesterhavet pressede på. Det var en løsning, der på papiret gav god mening. Blokkene var skabt til at ligge tungt og tæt, men uden at være helt stive. På den måde skulle de kunne arbejde med havet i stedet for bare at stå imod det. Men havet ved Hirtshals er voldsomt, og med tiden viste kræfterne sig stærkere end konstruktionen. Bølger, storme og saltvand sled på blokkene, og efterhånden blev de nedbrudt. Resterne blev senere fjernet fra moleanlægget. Derfor står dolosblokken i dag som et minde om en tid, hvor havnen hele tiden måtte prøve sig frem for at følge med udviklingen. Nye skibe, større trafik og hårdere krav betød, at Hirtshals Havn måtte tænke stort – og nogle gange også tage chancer. Dolosblokken fortæller netop den historie: at havnens udvikling ikke kun er sket gennem sikre løsninger, men også gennem forsøg, erfaringer og mødet med naturens kræfter. På den grønne Kløversti er dolosblokken et fint sted at stoppe op et øjeblik. Den viser, at Hirtshals’ havnehistorie ikke kun handler om fiskeri, færger og fartøjer, men også om ingeniørkunst, modstandskraft og den evige balance mellem mennesker og hav. Her står man med et konkret spor fra den kamp – tungt, råt og formet af ønsket om at beskytte havnen mod det hav, byen samtidig lever af.

8

Hirtshals Bedding

På den sidste del af turen kommer du forbi Hirtshals Bedding – et sted, hvor man virkelig mærker, at havnen stadig er en arbejdsplads. Her handler det ikke om udsigtspunkter eller små hyggelige både, men om skibe, der skal op af vandet, efterses, repareres og gøres klar til at sejle videre. En bedding er kort sagt et anlæg, hvor skibe kan trækkes op på land. Det gør det muligt at komme til de dele af skibet, man normalt ikke ser – skroget, bunden, propellerne og alt det, der skal fungere, når fartøjet igen skal ud på havet. Det er tungt, praktisk og nødvendigt arbejde, og netop derfor passer Hirtshals Bedding så godt ind i fortællingen om havnen. Her bliver det tydeligt, at livet på havet ikke kun foregår ude på bølgerne. Det kræver også folk på land, der kan reparere, vedligeholde, svejse, male, servicere motorer og sørge for, at skibene er klar til næste tur. I området omkring beddingen findes flere maritime virksomheder, og Hirtshals er i dag kendt som et sted, hvor både lokale og internationale fartøjer kan få hjælp til skibsservice og reparation. På den grønne Kløversti runder Hirtshals Bedding turen af med et kig ind i den praktiske side af havnelivet. Efter marinaen, redningsstationen, jollehavnen, udkigsposterne og molen står man her ved et sted, hvor havnens hverdag fortsætter – også når turen er ved at være slut. Det er måske ikke det mest polerede stop på ruten, men det er et af de steder, der viser Hirtshals, som byen virkelig er: tæt på havet, tæt på arbejdet og tæt på de mennesker, der holder skibene i gang.

Den Blå Kløversti tager dig igennem byens centrum og mod den bynære strand. Turen tager dig forbi Leret og mod Bunkermuseet 10. batteri som er åben i sommerhalvåret fra 10-16. Derefter går turen mod Hirtshals Fyr, som er byens smukke vartegn, og videre mod Hirtshals Klit. Derefter tager turen dig til Husmoderstranden, hvor ruten ender.

Den Røde Kløversti fører dig rundt om byens centrum, med start på Den Grønne Plads og igennem byens gågade. Fortsat går turen mod boligområdet Nejst og kolonihaveforeningen ”Bakkedal”, som har god udsigt over by og havn. Derefter går turen mod Emmersbæk Mose, ind mod Emmersbæk og rundt om Regnbuesøen. Herefter fører ruten dig igennem Folkeparken og ud mod Lilleheden trinbræt, hvor du ender ved Montra Skaga Hotel og Nordsøen Oceanarium. Ruten fortsætter gennem industriområdet og tager dig forbi Color Line færgeterminal, Norgeskajen og Sydkajen.

Den sorte rute tager dig igennem Lilleheden Klitplantage. Ruten starter ved Vesthavnen og går videre gennem Hirtshals Havn og ud af byens centrum forbi Nordsøen Oceanarium. Herefter går ruten ad Lilleheden Skovvej, gennem Lilleheden Klitplantage og sommerhusområdet i Kjul. Turen forsætter igennem Uggerby Klitplantage og tilbage mod Hirtshals by.