Kløverstier i Hirtshals
Havnegade 1, 9850 Hirtshals, Danmark
Gå de 4 kløverstier i Hirtshals med vores kort og få beskrivelser undervejs. Den grønne rute er gratis for alle, mens de tre andre kræver premium medlemskab.
Ruterne
Grøn rute
Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
---|---|---|---|
Nem | 2,37 km | 10,3 m | - |
Den grønne rute tager dig på en gåtur ved Havnen og Husmoderstranden. Undervejs på turen kommer du forbi Hirtshals Marina og videre til Vestre Havnebassin, hvor lystfiskerbådene lægger til. Derefter går turen til Hirtshals Redningsstation, hvor der i højsæsonen er ”åben redningsstation”. Turen fortsætter mod ”Den lille Jollehavn”, hvor byens fritidsfiskere holder til. Derefter går turen mod Vestmolen og videre mod Dolosblokken, som blev brugt til at forlænge Dækmolen. Til sidst ender turen ved Hirtshals Bedding, hvor skibene repareres eller vedligeholdes.
Trappen og Hirtshals Marina
"Trappen" er et kunstværk skabt af Mogens Møller og Dorte Dahlin i 1997. Trappen er dog meget mere end et kunstværk, for rent praktisk forbinder den samtidig Hirtshals by og havn. Som en vældig kaskade vælder trappen ned ad skrænten og skaber samhørighed mellem byens to planer.
Vesterhavnebassin
Ruten fører dig rundt om Vesthavnebassinet, hvor lystfisker-bådene ligger til og sejler fra hele året. Bassinet blev taget i brug i 1961, mens den første del af Hirtshals Havn stod færdig i 1930. Vesthavnebassinet er tør-bygget og herefter er der pumpet vand ind.
Hirtshals Redningsstation
For enden af Nordvestkajen ligger Hirtshals Redningsstation. Stationen, med to hurtiggående både og et udryknings-køretøj, er en stor sikkerhed for de sejlende fartøjer.
"Den Bette Jollehavn"
Til højre for redningsstationen ses "Den Bette Jollehavn", hvor fritidsfiskerne ligger til. Turen forsætter ud på Vestmolen, hvor der ofte befinder sig lystfiskere og hvorfra der er gode fangstmuligheder.
Udkigsposterne
Ruten går videre ud ad Vestmolevej, hvorfra der er unikke muligheder for at opleve havet og naturkræfterne helt tæt på samt udsigten over Husmoderstranden fra en af udkigsposterne.
Dolosblokkene
På hjemturen ses b.la. en af de særprægede Dolosblokke, som blev brugt til at forlænge Dækmolen. Ideen var, at blokkene skulle gribe ind i hinanden og danne en bevægelig, men fast konstruktion. Blokkene blev dog med tiden nedbrudt af havet og resterne er i dag fjernet fra moleanlægget.
Hirtshals Bedding
På den sidste del af turen ses også Hirtshals Bedding (7), hvor skibene repareres eller vedligeholdes. Flere end 300 skibe kølhales hvert år på Hirtshals Bedding.
Blå rute
Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
---|---|---|---|
Moderat | 4,87 km | 28,4 m | - |
Den Blå Kløversti tager dig igennem byens centrum og mod den bynære strand. Turen tager dig forbi Leret og mod Bunkermuseet 10. batteri som er åben i sommerhalvåret fra 10-16. Derefter går turen mod Hirtshals Fyr, som er byens smukke vartegn, og videre mod Hirtshals Klit. Derefter tager turen dig til Husmoderstranden, hvor ruten ender.
"Leret"
Den Blå Kløversti fører dig på en smuk tur fra byens centrum til den bynære strand "Husmoderstranden" med det fredede klitområde; "Leret". "Leret" har fået et tilnavn, da man udvidede Hirtshals Havn og kørte leret fra havbunden ud på området.
Bunkermuseet 10. batteri
Hirtshals Fyr
Hirtshals Klint
Husmoderstranden
Rød rute
Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
---|---|---|---|
Moderat | 7,19 km | 29,3 m | - |
Den Røde Kløversti fører dig rundt om byens centrum, med start på Den Grønne Plads og igennem byens gågade. Fortsat går turen mod boligområdet Nejst og kolonihaveforeningen ”Bakkedal”, som har god udsigt over by og havn. Derefter går turen mod Emmersbæk Mose, ind mod Emmersbæk og rundt om Regnbuesøen. Herefter fører ruten dig igennem Folkeparken og ud mod Lilleheden trinbræt, hvor du ender ved Montra Skaga Hotel og Nordsøen Oceanarium. Ruten fortsætter gennem industriområdet og tager dig forbi Color Line færgeterminal, Norgeskajen og Sydkajen.
Den Grønne Plads
Den Grønne Plads ligger 16 meter over havets overflade og troner som et nordvestjysk Akropolis over havnen og og den vide horisont. På pladsen står Kroen fra 1769 med Hotel Hirtshals udbygget som længe i 1980´erne. Modsat hotellet, i den anden ende af pladsen, lå i 1993 en lille nedtrådt græsplæne (heraf det drømte navn Den Grønne Plads). Plænen var krydset af små stier hen mod "Berlinermuren", der er afgrænsningen mellem pladsen og havnen, de gamle fiskeres udsigtspost "Bænki" og mindesmærket for den synkefri redningsbåd RF2, der forliste med 6 mand lige vest for indsejlingen til havnen i 1981. Et lygte- og skiltehav, blæst helt ud af lodret, var fordelt rimelig rundhåndet omkring plænen med en granitfigur "Fiskeren" ved siden af en postkasse og som pladsens anden kant: Restaurant Lilleheden - eller "Kyllingen", som vi døbte restauranten, da den stadig var grillbar med 15.000-watts neonrør og i krig med Kroen om lokale kunder og norske turister, landet med Color Line.
Nejst og Bakkedal
Regnbuesøen
Folkeparken
Nordsøen Oceanarium
Norgeskajen og Sydkajen
Sort rute
Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
---|---|---|---|
Moderat | 12,09 km | 15,9 m | - |
Den sorte rute tager dig igennem Lilleheden Klitplantage. Ruten starter ved Vesthavnen og går videre gennem Hirtshals Havn og ud af byens centrum forbi Nordsøen Oceanarium. Herefter går ruten ad Lilleheden Skovvej, gennem Lilleheden Klitplantage og sommerhusområdet i Kjul. Turen forsætter igennem Uggerby Klitplantage og tilbage mod Hirtshals by.
Vesthavnen
Vesthavnen er en af de ældste dele af havnen, og det er her at de mindre fiskekuttere og flere maskinværksteder, malerværksted, udstyrsbutikker, sejlmagerværksted og vodbinderier samt en bedding og et slæbested holder til. Senest er Hirtshals Marina blevet etableret.