Kløverstier i Fuglebjerg
Byagervej 1, 4250 Fuglebjerg, Danmark
Ruterne
Beskrivelse af ruterne
Velkommen på Kløverstierne i Fuglebjerg, som er for dig, der vil ud i det fri og kombinere oplevelser og frisk luft med motion. Du kan vælge den grønne Kløversti på 2,5 km, den blå på 5 km, den røde på 7,5 km eller den sorte på 12 km. Her i folderen kan du lade dig inspirere til valg af rute og bruge den som en guide undervejs.
Grøn rute
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Nem | 2,54 km | - | - |
Turen går gennem den ældste del af Fuglebjerg by, hvor bl.a. den gamle Kro-lade nu er omdannet til kulturhus. Byens placering i tilpas stor afstand fra de omliggende købstæder resulterede i en rivende udvikling i tiden efter 1860, hvor mange forretningsdrivende og håndværkere slog sig ned her. Selv om jernbanen aldrig kom til Fuglebjerg, minder de mange sammenbyggede husrækker om en stationsby. Busten af Frederik den VII på Torvet (grundloven 1849) og mindestenen for folketingsmand Martin Hansen ved Sorøvej fortæller, at byen også har været centrum for egnens folketings valgkreds.
Fuglebjerg kirke
I kirken kan du finde historien om Danmark fra Middelalderen til dig - alt fra den administrative inddeling, den økonomiske, samt den kirkelige og politisk udvikling. Her kan du bl.a. også se kirkens firkløverformede døbefont fra 1100-tallet - kirkens ældste inventar - og meget mere.
Fuglebjerg kro
Kulturladen
Martin Hansens mindesten
Det gamle HAKA
Tidligere posthus
Blå rute
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Nem | 4,95 km | - | - |
Denne tur gar forbi skulpturgruppen "Den lille Prins", butikscentret på Byagervej og bygningen, der førhen husede Fuglebjerg Bryghus. Gennem byens parcelhusområder, prinsesse-kvarteret fra 1960'erne og pip-kvarteret fra 1970'erne med grønne arealer og legeplads. Videre forbi brandstationen med udsigt til Hindholmdalen, hvor tidligere Hindholm Kostskole, Hindholm Pædagog Seminarium og Førslev skole var beliggende. Ad naturstien langs Næstved Landevej og endelig gennem Dalgardskvarteret, som er blevet bebygget fra ca. 1980, og frem til Fuglebjerg Hallen.
Den Lille Prins
I sommeren 1996 fik Fuglebjerg by en stor og dyr seværdighed i form af en meget original skulptur, som er opstillet ved Fuglebjerg Skole og bliver benyttet af alle børn, der har lyst til at lege "jorden er giftig". Skulpturen blev i 2012 flyttet til Fuglebjerg Bibliotek, hvor den er blevet mere synlig. Den kontroversielle billedhugger Jens Galschiøt Christophersen lod sig inspirere af den franske forfatter Saint Exupéry's vidunderlige bog "Den lille prins". Bogen handler om prinsen, der selv kommer fra en planet, som besøger flere planeter og deres ejendommelige beboere, en forfængelig mand, en dranker og en forretningsmand. Han bliver venner med en ræv, en slange og piloten, men kan ikke glemme sin bedste ven hjemmefra - en rose.
Jættestue
Rød rute
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Moderat | 7,53 km | - | - |
Turen gar over Fuglebjerg Torv og nordpå til Fuglebjerglund, som oprindelig var en bebyggelse af husmandssteder. Turen fortsætter gennem den lille skov Palmevænge — ingen kan forklare, hvad navnet er kommet af. Der gror ingen palmer i skoven. På den anden side af skoven gar turen videre over det vidtstrakte Sneslev Overdrev, der før udskiftningen var et fælles græsareal. Nu er området bebygget med gårde og huse. Vi kommer igennem den gamle landsby Sneslev, hvor mange af gårdene stadig ligger på deres oprindelige plads i byen. Pa vejen til Fuglebjerg ses til venstre det nye beboelseskvarter, Dyres Kvarter og Fuglebjerggård ses på højre hand.
Kulturladen
Kulturladen tilhørte kroen indtil år 2000. Da Kirsten i 1998 opkøbte kroen - og dermed laden - havde hun store planer. Laden skulle rives ned til fordel for flere parkeringspladser i bymidten. Dette medførte at man i 1999 indkaldte borgere til et møde på kroen angående ladens fremtid. Det var også denne dag - og til dette møde - at man besluttede sig at bevare den karakteristiske bygning til fordel for erhvervelse og istandsættelse af bygningen. Her blev generalforeningen "Fuglebjerg Kroladeforening" stiftet - som i 2004 blev omdøbt til "Kulturladeforeningen." I dag kan man booke den ikoniske bygning til arrangementer - både private og offentlige.
Fuglebjerg kro
Fuglebjerg kirke
Fuglebjerggård
Sort rute
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Udfordrende | 11,99 km | - | - |
Her gar turen gennem et landbrugslandskab og forskellige minder om andelsbevægelsen. Vi går sydpå ad Sandvedvej gennem rundkørslen ved rute 22 til Flemstofte, hvor den oprindelige smedje i tiden efter 2. verdenskrig udviklede sig til en stor fabrik for landbrugsredskaber. Undervejs til Krummerup passerer vi et tidligere missionshus og den tidligere Virkelyst Brugsforening. Krummerup og Haldagermagle er typiske landsbyer. Haldager Mark og Fuglebjerglund er omåder med mange mindre landbrug. I dag drives kun de færreste som selvstændige brug. Fra Fuglebjerglund fører den gamle kirkesti over markerne og under Ydre Korsørvej tilbage til Fuglebjerg.
Jættestue
Her finder du stenbyggede gravhøje fra de første århundreder af bondestenalderen.