Den grønne Kløversti bringer dig helt tæt på forstadens nye og gamle historie og den rivende udvikling, som Brøndby har gennemgået fra landbrugssamfund til moderne forstad. Brøndby blev et billede på det gode liv med nye boliger, arbejde og mulighed for fritidsliv i umiddelbar nærhed. Allerede inden Anden Verdenskrig var man klar over, at der kom en befolkningseksplosion, og der var brug for flere boliger. Mange i København boede tæt i små, mørke og fugtige lejligheder. Men der manglede også byggematerialer og den traditionelle måde at bygge på var for dyr og langsom. Løsningen blev montage- byggeri, som byggeriet omkring Nygårds Plads er et af de første eksempler på. Vestbad, som åbnede i 1958, er også et eksempel på, at det gode liv i forstaden ikke alene bød på gode boligforhold men også på muligheden for et rigt fritids- og friluftsliv.

Udgravninger viser, at Brøndbyøster Landsby har ligget samme sted siden middelalderen. Den blå Klø- versti passerer både gamle og nye institutioner som fx Rytterskolen fra 1700-tallet og den nye Politiskole. Den blå Kløversti er også meget grøn. For noget af det, der overrasker mange, som kommer til Brøndby, er kommunens mange naturskønne områder. Et af de grønne områders kronjuveler er de to skove Brøndby- skoven og Bakkeskoven. Den blå sti løber blandt andet gennem Bakkeskoven, der har fået navn efter Bakkegården, som i sin tid dyrkede de marker, skoven nu ligger på. Det er en skov med åbne sletter, som Stuebjerg, Tjørnebjerg og Grisekæret. Ruten fortsætter over i Brøndbyskoven, som i sin tid blev plantet for at skærme den gamle landsby mod det omkringliggende nybyggeri.

Den røde Kløversti tager dig med på en rejse i hverdagslivet, som det udspiller sig i Brøndby. Her bor mange forskellige mennesker i mange forskellige boliger. Parcelhuskvarterer og store villaer ligger side om side med almennyttige boliger og højhuse, der er vokset frem og i dag står som vidnesbyrd på den for- skellighed, som er kernen i forstadslivet. Vestvolden, der er en del af Københavns Befæstning, ligger som et grønt bælte fra Roskildevej i nord til Hvidovre i syd klos op af de moderne beboelseskvarterer. Den 3 km lange strækning blev anlagt efter at Danmark i 1864 havde tabt til tyskerne. Det danske forsvar var håbløst underlegent og der måtte udvikles en ny forsvarsstrategi. Det tog 2000 mand fire år at bygge Vestvolden med skovl, spade og trillebør. Vest- voldanlægget kom aldrig rigtig i brug militært. Der er dog fokus på at udvikle og bevare det som rekreativt område og national kulturarv.

At gå tur langs den sorte Kløversti er som at tage på en tidsrejse. Man starter i det moderne Brøndby og bevæger sig så gennem landsbyerne, som har rødder tilbage til middelalderen. Turen fortæller også historien om en forstad i vækst, når man langs den sorte sti passerer rådhuset, der blev bygget da indbyggertallet i Brøndby steg fra 5.000 i 1950 til 25.000 i 1964. Også Brøndbys mange uddannelsesinstitutioner og idrætsanlæg vidner om et samfund med fokus på det gode liv i forstaden. Et liv, som ikke bare handler om bedre boligforhold, men også om lige muligheder for alle og med både kultur- og friluftsoplevelser indenfor rækkevidde. Også mødet med naturen står centralt, når man bevæger sig gennem et andet grønt bælte i Brøndby. Det var her midt i Den grønne Kile, at ideen om at skabe en kopi af en middelalderlandsby opstod. Med kirke, smedje, spindeværksted og pottemager skildrer landsbyen livet, som det foldede sig ud for adskillige hundrede år siden.