Kløverstier i Bogense
Sejlerkajen 3, 5400 Bogense, Danmark
Ruterne
Beskrivelse af ruterne
VELKOMMEN på Kløverstierne, som er for dig, der vil ud i det fri og kombinere oplevelser og frisk luft med motion. Vælg den rute, der passer dig i forhold til længde eller seværdigheder. Vælg mellem fire temaruter mellem 2,3 km og 14,7 km. Følg kløverskiltenes farver.
Grøn rute
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Nem | 2,34 km | - | - |
Byvandring i Bogenses hyggelige gader Ruten byder på en bid af købstaden Bogenses historie. Du kommer blandt andet forbi Bogenses egen Manneken Pis og Erik Menveds Kro, der har fungeret som udskænkningssted siden 1500-tallet. Ruten fører dig til den store, gamle købmandsgård fra starten af 1700-tallet og forbi det gamle rådhus og Bogense Kirke. Til slut går ruten ud til kysten og ned til havnen.
Blå rute
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Moderat | 6,39 km | - | - |
Naturfredning og naturgenopretning. Få en skøn naturoplevelse på den blå rute, som fører dig ud af Bogense langs kysten med udsigt til fuglereservatet Mågeøerne og den fredede Æbelø. Herefter kommer du ud til det tidligere inddæmmede område ved Gyldensteen Strand, som i 2014 blev oversvømmet på ny som led i et natur- genopretningsprojekt. På tilbagevejen passerer du H.C. Andersen Golf og Fredskoven.
Rød rute
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Moderat | 7,99 km | - | - |
En smuk tur gennem engen. Ruten går forbi den lille sø Barfods Dam og hen over engen, hvor du kan være heldig at se viber, gråænder, grågæs eller isfugle, eller nogle af de planter, der er typiske for engen, f.eks. majgøgeurt og hvid engkarse. Du kommer gennem Vestre Enge og Fogense, som engang var et lavvandet område, inden man i 1800-tallet begyndte at inddæmme det. Ruten passerer Bogense Marina, som er kåret til ”Danmarks bedste marina”.
Sort rute
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Udfordrende | 14,75 km | - | - |
Skøn natur, landsbyer og herregårde – oplevelser på cykel. Landskabsruten leder dig ud i landskabet sydøst for Bogense. Her støder du på herregårde, landskabet med karakteristika dannet under sidste istid og flere forskellige naturtyper, mens du får en masse frisk luft langt fra alfarvej. Du finder offentlige toiletter langs ruten ved museet og i Hotelpassagen.