Kalk Kaminoen
Stationsvej 3, 7850 Stoholm Jylland, Danmark
Beskrivelse af ruterne
Denne rute strækker sig over cirka 30 km, hvoraf 24 km følger mark- og grusveje samt trampede stier. Det er vigtigt at huske godt fodtøj. Ruten er markeret med hvide pile og blå skilte, der har et hvidt flagermus-symbol, som er kendetegnet for Kalk Kaminoen. Langs vejen vil du finde informative skilte, der fortæller om de seværdigheder, du møder. Ruten inkluderer blandt andet kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg, og fortsætter gennem den unikke Søgård Mose til Kongenshus Mindepark. Stien krydser heden og fører til Grønhøj, og videre til Skelhøje, som markerer grænsen mellem den flade hedeslette og morænebakkerne fra istiden. Kalk Kaminoen har fået sit navn på grund af områdets rige kalkforekomster, tusindvis af flagermus i gruberne, og den historiske tørvegravning, der har formet regionens kultur. Vandrestien fortæller også historien om opdyrkningen af heden og om kartoffeltyskerne på Alheden.
Kalk Kaminoen
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Moderat | 29,17 km | 67,3 m | - |
Denne vandrerute strækker sig over ca. 30 km, hvoraf 24 km går langs mark- og grusveje samt trampede stier. Det er vigtigt at have godt fodtøj. Ruten er markeret med hvide pile og blå skilte, der har et hvidt flagermus-symbol, det karakteristiske tegn for Kalk Kaminoen. Undervejs vil du finde informative skilte, der fortæller om de seværdigheder, du møder undervejs. Ruten omfatter blandt andet kalkgruberne i Mønsted og Daugbjerg, fortsætter gennem det unikke Søgård Mose og til Kongenshus Mindepark. Stien krydser heden og fører dig til Grønhøj, og videre til Skelhøje, hvor den flade hedeslette møder morænebakkerne fra istiden. Kalk Kaminoen er navngivet efter regionens rige kalkforekomster, de tusindvis af flagermus i gruberne, og den historiske tørvegravning, der har formet områdets kultur. Vandrestien fortæller også historien om opdyrkningen af heden og om kartoffeltyskerne på Alheden.
Startsted - Stoholm
Stoholm udviklede sig til en stationsby efter opførelsen af jernbaneforbindelsen mellem Langå og Struer i starten af 1860'erne. Inden jernbanen blev bygget, var området primært kendt for Stoholm Gård. Kalk Kaminoens rute starter eller ender ved Stoholm Vandrerhjem, som blev oprindeligt opført til at huse flygtninge. Tæt ved stationen kan man finde flagermus-skiltene fra Kalk Kaminoen, som guider én gennem byen.
Smollerup Kirke og Nordeuropas ældste kirkeklokke
Smollerup Kirke er placeret ved randen af Jordbro Ådal. Ligesom mange historiske kirker, har den et romansk kor og skib fra enten 1100-tallet eller 1200-tallet, suppleret med senere tilføjelser som et tårn og et våbenhus. Et besøg her er særligt bemærkelsesværdigt på grund af en unik detalje i tårnet: I et af de små åbninger hænger der en bikubeformet kirkeklokke, som muligvis er den ældste fungerende kirkeklokke i Europa.
Harrestruplund Enge og Jordbo Ådal
Ådalen blev skabt under istiden som en tunneldal, hvor et strømløb flød under isen op til iskanten syd for Daugbjerg. Dalens østsider er formet af en opstigende salthorst. I åen og dens bifloder trives forskellige arter som slørvinger, døgnfluelarver og bækørreder, hvilket indikerer at vandet er rent og rigt på ilt. På engene omkring åen vokser der sjældne planter, inklusive orkidéarterne Maj-Gøgeurt og Plettet Gøgeurt, samt den markante gule Engblomme og de kødædende planter Vibefedt og Soldug. Området er hjem for et rigt dyre- og fugleliv, med observationer af mange rovfugle og ravne, samt isfugl og odder nær åen. Det er forbudt at plukke de fredede blomster i området.
Drost Peders Høj
På østsiden af ådalen findes en borgbanke dateret til 1200- eller 1300-tallet. Oprindeligt var der et 8 meter højt voldsted, hvor der stod et tårn, der blev brugt til at forsvare en nærliggende avlsgård. Flagermusene i området tager til vingerne og breder sig vidt omkring i Jylland. I vintermånederne fungerer begge kalkgruber som overvintringssteder for tusindvis af flagermus, hvor de opholder sig i en behagelig temperatur på omkring 8 grader Celsius. I gruberne lever fem forskellige arter af flagermus: Vandflagermus, Brandts flagermus, Frynseflagermus, Langøret flagermus og den sjældne Damflagermus. Der findes i alt 17 arter af flagermus i Danmark.
Mønsted Kalkgruber
Vandrende gennem løvskoven langs Harrestruplund Bæk når man til Mønsted Kalkgruber. Her har en salthorst presset kalken op nær overfladen, og der har været kalkbrydning i området ved Mønsted og Daugbjerg siden middelalderen. Denne kalk blev anvendt i produktionen af mørtel, som blev essentiel i takt med at bygninger af sten blev mere udbredte. De første stenbygninger var ofte landsbykirker, opført i 1100- og 1200-tallet. Indtil 1872 blev minegangene drevet og ejes af lokale bønder, men i 1873 overtog industrien med mere effektive metoder. I dag er kalkgruberne et vigtigt overvintringssted for flagermus i Nordeuropa og området er kendt for sin unikke kalkafhængige flora, inklusiv bregner og orkideer. Vandreruten strækker sig fra Mønsted Kalkgruber gennem Daugbjerg Krat til Daugbjerg Kalkgruber. Følger man en sidevej fra hovedruten og den røde sti, kan man finde gamle mineindgange i skoven. Ser man nøje efter, kan man også opdage spor af gamle hulveje, der blev brugt til transport af brændt kalk til byggeprojekter i Midtjylland.
Flagermusene - Natura 2000 område
Mønsted ådal og store dele af Jordbro ådal er klassificeret som Natura 2000 områder. Disse ådale tjener som vigtige fourageringsområder for flagermus, særligt i "sværmeperioden" fra august til oktober. I denne periode vender flagermusene tilbage fra deres sommeropholdssteder til kalkgruberne. I de lune sensommeraftener forsyner flagermusene sig med insekter i ådalene for at opbygge fedtreserver inden de går i vinterdvale omkring oktober eller november. Flagermusene parrer sig før vinterdvalen indtræffer, og parring finder også sted i løbet af dvaleperioden. Når foråret ankommer i marts eller april, vågner flagermusene igen og spreder sig over det meste af Jylland. I løbet af vinteren tjener begge kalkgruber som overvintringssted for tusindvis af flagermus, hvor de opholder sig i en stabil temperatur på omkring 8 grader Celsius. I gruberne findes fem forskellige arter af flagermus: Vandflagermus, Brandts Flagermus, Frynse Flagermus, Langøret Flagermus, og den særligt sjældne Damflagermus. Der findes i alt 17 forskellige arter af flagermus i Danmark.
Daugbjerg Kalkgruber og Dybdal Skov
Daugbjergs mindre kalkgruber fungerede tidligere som enkeltmandsminer, hvor hver mine var knyttet til en lokal gård. Dette var almindeligt praksis indtil 1872, og i 1861 var der aktive miner ved cirka 15 af disse steder i "kalkøen". Ifølge en lokal legende, var en af de mørklagte og røgsodede gruber skjulested for landevejsrøveren Jens Langkniv. Jeppe Aakjær skildrede hans historie i romanen "Jens Langkniv" fra 1916, hvor Jens, fordømt som fredløs for at have dræbt en foged, senere angiveligt blev benådet efter at have udvist heltemod mod udenlandske styrker under Trediveårskrigen. Dybdal Skove og Daugbjerg Kalkgruber er under naturbeskyttelse. Området er karakteriseret ved dets stærkt kuperede terræn med flere jordfaldshuller og byder på botaniske sjældenheder såsom Fruebær, Skør Bægerbregne og Hjortetunge i skoven.
Daugbjerg Kirke og Daugbjerg Dås
Daugbjerg Kirke stammer fra 1100-tallet og rummer et imponerende inventar, hvoraf det ældste stykke er dateret til 1575, hvilket er fra før reformationen. Navnet på stedet blev først dokumenteret i 1163 som Daggebierch, hvilket betyder 'bjerget, hvor solen først skinner ved daggry'. Nederst på trappen til Daugbjerg Kirke finder man Daugbjerg Præstegård. I 1826 fik præstegården fornemt besøg af Kong Frederik den VI, som besøgte gruberne med det formål at optimere produktionen. Dette besøg førte til oprettelsen af en forsøgsmine ved Kongens Gruber i Mønsted og opførelsen af et fælles kalkbrænderi. Syd for Daugbjerg ligger Dåsen, en markant hatformet morænebakke i et ellers fladt terræn. Dåsen er centrum for mange lokale sagn og har længe været betragtet som et helligt sted. Ordet 'dås' henviser til en dysse eller høj, og stedet er angiveligt hjemsted for forskellige mytiske væsener og en frygtindgydende bjergmand. Der fortælles, at Dåsen ved midnat løfter sig på fire glødende pæle, hvilket afslører synet af troldfolk indeni.
Daugbjerg Minilandsby
Nord for Daugbjerg, for næsten to århundreder siden, kunne man finde Det Kongelige Kalkbrænderi, som blev etableret efter et initiativ af Frederik den VI fra hans besøg i 1826. Dog blev projektet ikke en succes, og bygningen forfaldt hurtigt og er i dag helt forsvundet. Til gengæld kan man stadig besøge Daugbjerg Vandmølle og den dertilhørende mølledam, som med sikkerhed kan dateres tilbage til 1600-tallet. I Daugbjerg Minilandsby præsenteres en samling af 150 miniaturehuse, der illustrerer hvordan Daugbjerg så ud før en ødelæggende brand i 1791 lagde landsbyen i ruiner.
Søgaard Mose
I Søgaard Mose domineres landskabet af et tydeligt dødislandskab, som stammer fra sidste istid, hvor gletsjeraktiviteter har dannet mange huller, der nu er søer. Over tid blev mange af disse søer overgroet med tørv, men perioder med brændselsmangel førte til tørvegravning, som genåbnede vandfladerne til gavn for lokale padder, vandinsekter og fugle. Under tørvegravningen i Søgaard Mose gjorde man opsigtsvækkende fund af moselig, først i 1942 og derefter igen i 1944. Det er uklart, om disse lig var resultatet af rituelle ofringer, kriminelle handlinger, eller om de døde af andre årsager endte i mosen. I dag kan resterne af disse moselig ses på Skive Museum.
Kongehus Hede og Mindepark
I det åbne landskab ved grænsen til agerlandet udfolder vidtstrakte hedeområder sig. Disse områder er flade på grund af smeltevandsstrømme fra istiden, hvor en iskant lå i nærheden. Heden opstod, da bønder ryddede skov fra de næringsfattige jorder og lod dyr græsse der gennem århundreder. Når man nærmer sig heden, passerer man Kongenshus Hotel, som rummer en lille udstilling dedikeret til hedeområdet. En grusvej fører igennem områder dækket af lyng, hvor der tidligere var en renpark med samiske hyrder. Nu græsser omkring 1.000 får på heden, og området bliver prydet af blomstrende lyng i august og september. I fortiden var Alheden en vigtig ressource for brændsel til kalkbrænding i Mønsted og Daugbjerg, hvor lyng og lyngtørv blev brugt til at opvarme kalksten. Mod syd, ved et stort udkigstårn, bukter mindedalen sig gennem heden. Her er opstillet 39 herredssten og flere sognesten som et minde om de lokale områder, der bidrog til dyrkningen af heden. I dalens bund er der en runddel, hvor fremtrædende skikkelser fra hedesagen er æret med navnesten. Mod vest kan tagene fra landsbyen Resen skimtes. Under Anden Verdenskrig og årene derefter blev der udvundet mange ton brunkul her. I dag er der anlagt stier gennem de gamle brunkulslejer.
Grønhøj Kro og Kartoffeltyskermuseum
Vi forlader hedeområdets lyngklædte terræn og begiver os tilbage til de åbne marker. I Grønhøj ligger Grønhøj Kro, en fredet kro med kongeligt privilegium fra 1848. Kroen har siden 1864 været ejet af familien Lajgaard, og i dag (2020) er det Gregers fra femte generation, der driver stedet sammen med sin hustru. De tidligere staldbygninger og gæsteboliger på kroen er omdannet til museer, inklusiv et Morten Korch Museum. I bygningen kendt som "svenskerhuset" finder man Kartoffeltyskermuseet, som formidler historien om tysk indvandring omkring 1760. Disse tyske indvandrere blev bragt til Danmark for at opdyrke de vidstrakte jyske hedeområder. Oprindeligt var hensigten at dyrke traditionelle landbrugsafgrøder, men en visionær læge ved navn Dr. Erichsen introducerede kartoffeldyrkning efter inspiration fra Tyskland. Det lykkedes ham at overbevise indvandrerne om at dyrke kartofler, som først blev en almindelig del af kosten efter 1820. De tyske kolonister, hovedsageligt fra Odenwald nær Rhinen syd for Frankfurt am Main, grundlagde landsbyerne Grønhøj og Havredal.
Slutsted - Skelhøje
Fra en stor gletsjerport mellem Skelhøje og Dollerup strømmede enorme mængder smeltevand ud over de vestlige områder. Dette vand nivellerede meget af terrænet, som oprindeligt var formet under den tidligere istid, og resulterede i det vestjyske landskab kendetegnet ved hedesletter og såkaldte bakkeøer – områder, som ikke blev påvirket af smeltevandet. Gletsjerporten var en del af et omfattende netværk af tunneldale, der strakte sig fra øst med udgangspunkt i blandt andet Mariager Fjord og Randers Fjord. Tag en tur ned i "Skeldalen" bagved købmandsgården. Her kan du se den sidste del af dette tunneldalssystem, som forbinder til Hald Sø og videre ud til blandt andet Viborg søerne, Loldrup sø, Nørreådalen, og fortsætter mod øst.