Hjertesti omkring Trellemarken og Oringepynten

4700 Næstved, Danmark

Rute på 5 km

Hjertesti omkring Trellemarken og Oringepynten

PREMIUM
Sværhedsgrad Længde Højde m. Tid
Nem 5,00 km 0,0 m -

Trellemarken er et nyanlagt rekreativt naturområde på 16 hektar. Udgangspunktet for området var en losseplads med jordbunker og stejle skrænter. Der er anlagt jorddiger, såkaldte insektvolde til gavn for insekter og planter. Området afgræsses med får. Vådområde – oprindeligt var der vand mellem Oringe og Trellemarken, helt op til Færgegårdsvej. Sidst i 1800-tallet blev området inddæmmet, så nu hænger Oringe og Trellemarken sammen. På gamle kort kaldtes området ”Færgemandens trællehave”, hvor færgemanden trak Færgefartøjer til og fra færgebroen, hvorfra man kunne sejle til Falster. Sindssygehospitalet på halvøen Oringe er bygget i 1857 med plads til 120 helbredelige patienter. Hospitalet er placeret isoleret fra omverdenen i smuk natur, men alligevel tæt på anden bebyggelse. I 1868 måtte Østifternes Sindsyge-anstalt, Oringes officielle navn ved Indvielsen, udvide til 400 pladser, nu også til uhelbredelige. I dag er bygningerne fredet. Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte lokalforeningen Vordingborg. Startsted: P-plads v/Digevej, Vordingborg Slutsted: P-plads v/Digevej, Vordingborg Mulighed for parkering: Ja Mulighed for offentlig transport: Ja Handicapvenlig: Nej