Hjertesti ved Storådalen i Holstebro

Frøjkvej 83, 7500 Holstebro, Danmark

Rute på 8,7 km

Hjertesti ved Storådalen i Holstebro

PREMIUM
Sværhedsgrad Længde Højde m. Tid
Moderat 8,70 km 0,0 m -

Ruten er ca. 8,7 km, kan afkortes til 3,4 km eller 5,4 km. Ruten går forbi Vald. Birn A/S. En af Nordeuropas største støberikoncerner. Derefter over Frøjk bæk, og bagom boligområde med udsigt over Storådalen. Der vandres langs Storåen ca. 2 km, hvor man har en fantastisk udsigt fra begge sider af åen. På den sidste del af ruten kommer vi på golfbanen, hvor der er skilte, der fortæller, at her er golfbane. På denne del af ruten er der udsigt over en del af golfbanen og Storåen. På den ekstra 2 km sløjfe kommer man forbi 7 af 18 huller på golfbanen. En fantastisk tur med meget vekslende natur med udsigt over golfbanen og Storåen. Vær opmærksom på golfspillerne. Turen slutter ved Storådalens cafe og restaurant, hvor der kan købes forskellige drikkevarer samt mulighed for at nyde en sandwich eller en skøn middag fra restaurantens lyse og venlige lokaler med overblik over Storådalen. Stien er etableret i samarbejde med John Gråkjær/Eiler Thomsen, Holstebro Kommune, Sanne og John Agerbo, Holstebro Golfklub og Hjerteforeningen Holstebro. Har du spørgsmål om hjertestien, aktiviteter og lignende, er du velkommen til at kontakte lokalforeningen Holstebro. Startsted: P-plads Holstebro Golfklub, Frøjkvej 83, 7500 Holstebro. Slutsted: P-plads Holstebro Golfklub, Frøjkvej 83, 7500 Holstebro. Mulighed for parkering: Ja Mulighed for offentlig transport: Nej Handicapvenlig: Ja