Vandreruter i Hareskoven
Skovlystvej 2, 3500 Værløse, Danmark
Beskrivelse af ruterne
Hareskovene,er en af Danmarks ældste skovområder, hvis historie strækker sig tilbage til istidens afslutning. Disse skove, som er ejet af staten, repræsenterer ikke kun en rig historie, men også en bemærkelsesværdig naturskønhed og biodiversitet. Hareskovene er kendt for deres imponerende og prægtige skovområder, som inkluderer enge og overdrev. Disse naturtyper bidrager til et varieret landskab, der understøtter et rigt planteliv og et levende dyreliv. Skovene er et vigtigt levested for mange arter og spiller en central rolle i bevarelsen af Danmarks naturlige arv. Ud over dens naturlige skønhed, bærer Lille Hareskov også på en rig kulturhistorie. Skovens lange historie og dens rolle i Danmarks natur- og kulturarv gør den til et fascinerende studieobjekt for både historieinteresserede og naturelskere.
Lille Hareskov (m. Modertræet - Valdes Jul)
| Sværhedsgrad | Længde | Højde m. | Tid |
|---|---|---|---|
| Nem | 5,97 km | 28,7 m | 1t 30 min |
Ud over dens naturlige skønhed, bærer Lille Hareskov også på en rig kulturhistorie. Skovens lange historie og dens rolle i Danmarks natur- og kulturarv gør den til et fascinerende studieobjekt for både historieinteresserede og naturelskere.
Parkering og startsted
Parker her eller lidt længere nede ad vejen ved Skovlyst
Grenaderen
I Hareskovene findes tre egetræer, som gør sig bemærket ved deres alder og størrelse. Det er Skrædderen, Grenaderen og Djævelen. Grenaderen er over 700 år gammelt!
Skrædderen - Modertræet fra Valdes Jul
Modertræet, det store egetræ fra TV 2's julekalender "Valdes jul" er ikke kun en del af en fiktiv fortælling, men eksisterer også i virkeligheden og bærer navnet "Skrædderen". Dette særlige træ, som står i Hareskoven nær København, er over 500 år gammelt og har en rig og fascinerende historie. Det har tidligere medvirket i en anden julekalender, "Juleønsket" fra 2015, og er kendt for sin imponerende størrelse og evne til at rumme en hel børnehavestue indeni. Skrædderen blev valgt til "Valdes jul" efter en omhyggelig søgeproces af producent Michel Ryddeskov og instruktør Morten Boesdal Halvorsen. De ønskede at finde et træ, der kunne stå i en lysning midt i en skov og samtidig opfylde en række produktionsmæssige krav. Træet, som ligger i et område kaldet Jonstrup Vang, er en del af en urørt skov, hvor kommerciel skovdrift er udfaset. Interessant nok er Skrædderen både hult og råddent, men stadig levende. Det yderste lag under barken er levende, hvilket er alt, hvad et træ behøver for at overleve. Dette gør træet til et vigtigt levested for mange sjældne smådyr. "Valdes jul" bruger træet til at fremhæve vigtigheden af naturen og stiller spørgsmål om vores forhold til den. Forfatterne bag serien, Jesper Fink og Thomas Porsager, håber, at serien vil inspirere seerne til at reflektere over og diskutere vores syn på naturen.
Djævelen
Djævelen eller Djævelens Hånd, som træet også kaldes, er et af Hareskovenes gamle, store egetræer. Djævelen lignede i sine velmagtsdage en djævlehånd, der strakte sine lange fingre mod himmelen. Træet står ca. 50 meter nord for Måløvvej, godt gemt inde imellem flere store træer, men der er en markvej, som fører hen til det. Stormen i 1981 fældede meget skov i Danmark og blæste også det meste af Djævelens trækrone i stykker. Siden da har roden delvist sluppet sit greb i jorden, og Djævelen ’svæver’ nu faretruende over skovbunden. Træet er i ringe forfatning, så det kan snart være forbi med et besøg på dette sted. Skulle du oservere, at træet ikke står længere, må du gerne give besked på info@opdagdanmark.dk, så vi kan fjerne det fra denne rute og undgå, at folk går forgæves.
Harrevads Bro
Harrevads Bro, som har tjent som bro og vadested for rejsende gennem flere århundreder, befinder sig på et historisk sted. Den bro, vi ser i dag, blev konstrueret i 1960'erne og består af cementrør. Ved siden af denne moderne struktur findes resterne af den oprindelige bro - en samling af store granitsten. Disse sten, som nu ligger spredt som en dynge, bærer stadig spor af fortiden. Man kan observere huller og indhak, hvor jernankre engang holdt stenene sammen. Disse jernankre var fastgjort i stenene ved hjælp af smeltet bly, en metode der vidner om broens historiske konstruktionsteknikker.
Skovfoged Thomsens mindesten
På en skæbnesvanger dag, den 16. marts 1866, var skovfoged Thomsen på vej tilbage til sin bolig i Ravnehus, da han stødte på tre personer, der opførte sig mistænkeligt. Da han forsøgte at tale med dem, flygtede de, hvilket fik Thomsen til at forfølge dem. I jagtens hede, da Thomsen var tæt på at indhente en af mændene, vendte denne sig brat om og affyrede et skud mod ham fra sin bøsse. Thomsen blev ramt og døde kort efter i sit hjem. Til minde om denne tragiske begivenhed er der opsat en mindesten på det sted, hvor Thomsen blev skudt.